Månedens abstract om akupunktur

 

Akupunktur og forstoppelse

Palle Rosted

Det bliver ofte doceret på kurser, at akupunktur virker ved forstoppelse, men har vi nogen evidens herfor?

Ved en Medline søgning fra 1976 til dato fandt man ialt 9 publikationer med anvendelse af søgeordene acupuncture and constipation.

Søgningen var limiteret til; Engelsk, metaanalyser, reviews og Randomised controlled trials.

Imidlertid var der kun 3 randomiserede kontrollerede undersøgelser, der danner basis for denne artikel (1-3). De øvrige arbejder var af mere generel natur og tilførte ingen yderligere viden til emnet.

I ingen af de refererede undersøgelser (1-3) kunne der påvises en signifikant ændring af afføringsmønsteret efter akupunktur.

Dette er nu heller ikke specielt overraskende, på grund af constirpations polymorfe ætiologi.

Imidlertid må punktvalget for Fireman (1) opfattes som uhensigtsmæssigt, da man til rigtig akupunktur anvendte LI-4 og som placebo anvendte BL-60.

Colon er som bekendt innerveret af Th5 til Th11 hvad angår den sympatiske innervation, og fra henholdsvis n. Vagus for den øvre del af colon og S2 til S4 for den nedre del.

Som en konsekvens er de valgte punkter LI-4 og BL-60 begge irrelevante, og et bedre punktvalg ville være CV-21, ST-25 og ST-27, der alle ligger inden for colons sympatiske innervation. 

Hvorvidt dette punktvalg vil have en poistiv effekt på constirpation er uvist. 

Konklusion:

På baggrund af den sparsomme litteratur er der ingen holdepunkter for at akupunktur er virksom ved behandling af constirpation. 

Referencer:



Akupunktur og diarre

Palle Rosted


Det bliver ofte doceret på kurser, at akupunktur virker ved diarre, men har vi nogen evidens herfor?

Ved en Medline søgning fra 1976 til dato fandt man ialt 8 publikationer med anvendelse af søgeordene acupuncture and diarrhea.

Søgningen var limiteret til; Engelsk, metaanalyser, reviews og Randomised controlled trials.

Imidlertid var der kun 1 randomiserede kontrollerede undersøgelser samt en Cochrane review, der danner basis for denne artikel (1-2).

De øvrige arbejder var af mere generel natur og tilførte ingen yderligere viden til emnet. 

Cochrane reviewen er baseret på 6 meget inhomogene undersøgelser, og som forventet blev konklusionen også, at det er umuligt at udsige noget om akupunkturs evt. effekt på diare (1). 

Mere interessant er en undersøgelse af Anastasi et al. 2003 af 15 patienter med diarre som følge af HIV. 

Efter 6 behandlinger fandt man en reduktion i antallet af diarreer. 

Ligeledes fandtes en positiv ændring i afføringens konsistens ved behandlingens afslutning. 

Konklusion: 

Ud over en interessant pilotundersøgelse synes der ikke at være evidens for anvendelse af akupunktur ved diarre. 

Referencer: 


akupunktur

Forside

 

Juni måneds emne

 

Akupunktur nyheder

 

Videnskab og akupunktur

 

Spørgsmål og svar

 

Nyhedsbrev

 

Kurser og kongresser

 

Redaktionen

 

Kontakt os pr. mail

 

 

Akupunktur