Akupunktur nyheder:





Nyheder:

Juni 2010

Den her er interessant http://news.sciencemag.org/sciencenow/2010/05/how-acupuncture-pierces-chronic-.html?rss=1
og på dansk http://videnskab.dk/composite-4509.htm

Fra tandlægeverdenen og denne.

Om xerostomi

Maj 2010

For dem der ikke så indslaget om binyrebarkhormonsindsprøjtningerne i forbindelse med akupunkturbehandling, kan de se det her.


Marts 2010



DSEA holder ordinær generalforsamling fredag d. 5. marts 2010, læs mere på http://dsea.dk


Legat for medicin projekt

Viggo Krag Jørgensen
Thyborøn

I efteråret 2009 modtog Viggo Kragh Jørgensen Carlsbergs mindelegat for sit banebrydende arbejde i forbindelse med vanedannende medicin, og vi sender et stort tillykke fra både Akupunkturnyts redaktion og DSEA’s bestyrelse.

Hvis du vil læse om arbejdet, der dannede grundlag for denne flotte pris, kan du læse mere på:

Lægehusets hjemmeside

Viggo er en alsidig mand, og det var egentlig et tilfælde, at han begyndte at interessere sig for vanedannende medicin.

Viggo Kragh Jørgensen var en af pironererne inden for den videnskabelige akupunktur og startede faktisk sin forsknings karriere inden for akupunkturen og har publiceret mange artikler inden for dette felt.

Hvis du vil læse mere om hans akupunktur relaterede arbejder, kan du læse mere på:

Lægehusets hjemmeside

Viggo Kragh Jørgensen var også med i Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur start, og gav et interview i et af de første numre af www.akupunkturnyt.dk



Akupunkturuddannelsen for kiropraktorer - hvor langt er vi kommet og hvad er vore visioner?
af
Palle Rosted og Mads Bundgaard

For snart to år siden blev vi af uddannelsesudvalget i Kiropraktorforeningen bedt om at lave et  skræddersyet kursus i akupunktur for kiropraktorer.

Det var noget af en udfordring, for hvad vidste vi egentligt om kiropraktorer, egentligt ikke ret meget ud over det var noget med knæk og bræk.

Til gengæld vidste vi en masse om akupunktur, og problemet var hvorledes vi kunne få disse brikker til at falde på plads. Imidlertid var der flere faktorer, vi skulle tage højde for.

Hvilken rolle skulle akupunktur spille i en kiropraktors hverdag?

Var det en teknik, der skulle overtage kiropraktikkens rolle, eller skulle akupunkturen bare være et ekstra værktøj?

Svaret er indlysende, naturligvis skal akupunktur ikke erstatte kiropraktikken, og da det ydermere er vist i flere arbejder, at akupunktur og kiropraktik har en additiv effekt, er det klart, at de to teknikker skal arbejde sideløbende.

Hvad angår hvilke lidelser vi skulle belyse, var det jo let nok, da det udelukkende drejede sig om lidelser i bevægeapparatet.

Vor næste overvejelse var, hvilke forudsætninger havde kiropraktorerne, og hvorledes var deres tankegang ved problemløsning?

Vi vidste, at de havde et nøje kendskab til de enkelte muskler og deres funktion.

Vi vidste også, at de havde en rigtig god biomekanisk forståelse, og da lidelser i bevægeapparatet, efter vor opfattelse, langt hen af vejen er simpel mekanik, stod det os klart at vor tankegang og problemløsning havde mange lighedspunkter, selv om vi anvendte forskellige værktøjer for at løse problemet.

Den sidste overvejelse var, hvor langt skulle kursusforløbet være?

Det er svært at give et præcist antal timer, men vi besluttede i samråd med undervisningsudvalget i første omgang at sætte basisuddannelsen til tre weekend kurser, idet målet var at give kiropraktorerne et ekstra værktøj i dagligdagen, så de beherskede dette værktøj på en sikker og professionel måde.

Kurset er opdelt i tre moduler, hver af to dages varighed, hvor kursisten gradvist bliver indført i såvel den teoretiske som praktiske forståelse af akupunktur. De tre moduler er opbygget som en logisk fortsættelse, hvor man på det første kursus gennemgår alle de fundamentale begreber og begynder en teoretisk og praktisk gennemgang af de enkelte lidelser i bevægeapparatet samt hovedpine og migræne.

På modul II tager kurset nu udgangspunkt i mere specifikke problemstillinger, der alle bliver belyst både teoretisk og praktisk. Ligeledes bliver udvalget af både akupunktur- og triggerpunkter udbygget således, at kursisten nu er i stand til at behandle mere komplicerede lidelser. Derudover bliver der også introduceret både segmental- og elektroakupunktur.

Kurset vil også beskæftige sig med diagnostiske overvejelser, hvor der specielt lægges vægt på akupunktur som et diagnostisk redskab.

På modul III går vi helt væk fra receptakupunktur, og kursisten må nu arbejde helt på egen hånd.

I samtlige tilfælde vil problemet blive forelagt i form af en case, hvor det ikke kun drejer sig om en simpel dysfunktion, men mere komplicerede tilfælde, hvor nålen skal anvendes som et diagnostikum.

Hvor vi tidligere har fokuseret på mere kroniske lidelser, vil vi på dette kursus fokusere mere på akutte skader, herunder idrætsmedicin, hvor opståelsesmåden adskiller sig markant fra de mere almindelige lidelser i bevægeapparatet.

Det var så det kursusforløb, vi i samarbejde med uddannelsesudvalget fandt frem til, og det rejser så nogle nye spørgsmål.

Hvis vi skulle bedømme resultatet udelukkende på evalueringen, ja så kunne vi bestemt være godt tilfredse, men hvad var vores opfattelse som undervisere?

Nåede vi det mål, vi havde sat os, og opfyldte vi Jeres forventninger?

På det første kursus mødte vi en masse engagerede og ivrige kursister, der arbejdede koncentreret under hele kurset.

Vi fornemmede også at alle havde fået blod på tanden og havde lyst til at komme igang med det samme.

På det andet kursus mødte vi det samme engagement hos kursisterne, og de kunne berette om alle de lidelser, de havde behandlet med held efter det første kursus.

Vor næste overvejelse, efter af have afholdt modul I & II nogle gange, var om den planerede uddannelse på tre  moduler var tilstrækkelig, eller om yderligere undervisning var nødvendig?

Naturligvis kan man altid lære mere, men det er nok vigtigt at sammeholde dette spørgsmål med hvilken plads akupunkturen skal have i den enkelte kiropraktors hverdag.

Efter vor opfattelse har deltagerne, når de har gennemgået de tre moduler fået en grundig basisuddannelse, som gør dem i stand til at anvende akupunktur som et naturligt værktøj i dagligdagen.

Der er ikke noget formål i at lære kursisterne flere punkter, der er heller ikke noget formål i at lære kursisten andre teknikker.

Hvis vi endelig skal anbefale et videre forløb, bør det være tværfaglige kurser med flere underviser, der belyser problemerne fra forskellige synsvinkler.

Det skal også understreges, at man først bliver rigtig god til akupunktur, når man anvender teknikken dagligt. Vi har givet Jer grundlaget, men I skal selv gøre Jeres erfaringer.

Vort sidste spørgsmål var, skal der være en eksamen? Det er et holdningsspørgsmål som må ligge i undervisningsudvalgets hænder, men hvis det er et ønske, vil vi naturligvis gerne medvirke  heri.

NIKKB er et forskningsinstitut og videnscenter, der producerer sundhedsvidenskabelig forskning inden for kiropraktik og klinisk biomekanik.
NIKKB arbejder målrettet med at formidle og nyttiggøre forskning.
NIKKB udbyder og videreudvikler efteruddannelse til nordiske kiropraktorer.





Taget fra Sygeplejersken  nr. 3-2010

Nyt til nålebrugere

Akupunktur har været anvendt i Kina i 3-4.000 år til behandling af sygdomme.
En del sygeplejersker har taget kurser og diplomer i akupunktur og behandler patienter under supervision af en læge, f.eks. i almen praksis, hvor bl.a. personer med hovedpine, tennisalbue, lændehold og smertefulde menstruationer kan have gavn af akupunktur. 
De akupunkturbehandlende sygeplejersker kan nu blive medlem af ”Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur” (DSEA.)
DSEA er godkendt som videnskabeligt selskab, og selskabet optager, ud over læger, kiropraktorer, sygeplejersker, tandlæger og tandplejere.
Individuelle medlemmer optages ikke, men de enkelte faggrupper optages som selvstændige søjler i DSEA.
I praksis betyder det, at sygeplejersker skal danne deres egen faggruppe, DSEA-sygeplejersker, som efterfølgende kan blive optaget i DSEA.
Grupperne DSEA-læger og DSEA-tandlæger eksisterer allerede.
Selskabet udsender et elektronisk nyhedsbrev, som bl.a. oplyser om møder og kurser, men også indeholder månedens case, denne gang om behandling af lipodermatosklerose, som bl.a. ses ved lymfødem.




December 2009



Her er lidt fra Region Midtjylland
og en til
samt et oplæg til diskussion


Juni 2009:

Akupunktur tager fødselssmerter:

Ugeskrift for læger 171/13 23 marts 2009; 1054



En aktuel diskussion fra Dagens Medicin

findes her







Marts 2009:

Klippet fra BT  Link: http://www.bt.dk/article/20090119/sygdomme/90119006/

Det er især forskere fra universitetet i Exeter, under ledelse af verdens første professor i alternativ behandling, lægen Edzard Ernst, der - efter mere end 15 års intensiv forskning - giver et sikkert bud på, hvad der faktisk har en effekt - og hvad pengene kan være spildt på.

Akupunktur virker -Vi ved nu med sikkerhed, at akupunktur virker på nogle ting.

Akupunktørerne vil selv påstå, at nålene kan bruges til alting, men vores forskning viser, at det kun virker helt sikkert på visse typer smerter, på kvalme og opkastninger.

Også hypnose har en klar effekt på smerter, musikterapi kan dulme eller fjerne angst, og afspænding er godt til søvnbesvær, siger Edzard Ernst.

I Danmark har professor Helle Johannessen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, længe forsket i alternativ behandling:

De mest veldokumenterede behandlinger har vist sig at være akupunktur og massage.

Akupunktur kan påviseligt mindske smerter og kvalme hos gravide, virke lindrende på gigtsmerter og dulme bivirkningerne hos kræftsyge, og massage har en tydeligt angst-dæmpende virkning hos kræftsyge, siger hun til B.T.

Helle Johannessen har sammen med to kolleger for nylig afsluttet en undersøgelse, som viser, at ikke færre end 60-80 pct. af danske kræftpatienter mener, de har fået det bedre med alternativ behandling.


September 2008:

Ny medarbejder på www.akupunkturnyt.dk

HVEM ER DU, OG HVAD LAVER DU?

Mit navn er Allan Pelch og er tidligere praktiserende læge i Albertslund.


Jeg har anvendt akupunktur i min praksis siden 1984, hvor jeg deltog i Peer Walther Hansen's kurser, hos Felix Mann i London.

Siden har jeg også deltaget i bl.a. Palle Rosteds kurser i Sheffield.

Efter min pensionering i 2000 er jeg stadigt engageret i akupunkture og har nu en mindre praksis i Sydsjælland.

TIL HVILKE LIDELSER ANVENDER DU AKUPUNKTUR?

Jeg bruger min viden om akupunktur til behandling af muskel- og senesmerter samt til tobaksafvænning.

Der er et stort behov for det sidste i min del af landet! Blandt landbefolkninger er der desuden udpræget mange med skader i bevægeapparatet, især skuldre og rygge.

HVILKE LIDELSER HAR DU DÅRLIGE RESULTATER MED?

Jeg har ikke stor erfaring i at behandle hormonale forstyrrelser, heller ikke gode resultater, så jeg undgår dem helst.

LAVER DU ELLERS NOGLE SPÆNDENDE TING?

I de sidste tyve år har jeg også arrangeret rejser til kongresser for praktiserende læger rundt om i verden, bl.a. til ICMARTs kongresser.

HVAD FORVENTER DU AT KUNNE BIDRAGE MED?

Som nævnt ønsker jeg at bidrage til Akupunkturnyts succes på forskellig måde. Specielt tror jeg, at jeg vil egne mig til jobbet som sproglig medarbejder. Ligeledes håber jeg, at man kan bruge mine erfaring i rejsearrangementer ved fremtidige kurser i DSEA's regi.


 

Akupunktur indført i kiropraktorpraksis

Hvem er du?


Lars Østergaard, dansk uddannet cand.manu. ved Odense Universitet med autorisation til selvstændigt virke som kiropraktor.

Arbejder i klinikfællesskab med to kiropraktorer oven over Lægehuset i Hillerød.

Forventer i efteråret 2008 at etablere RygCenter Hillerød, der i tæt samarbejde med fysioterapeut, massør og psykolog skal tilbyde tværfaglig udredning og behandling af nakke- og ryglidelser.

Er endvidere en af de første kiropraktorer i Danmark, der har indført akupunktur som et glimrende supplement til kiropraktisk ledbehandling.

Hvad er din baggrund?

Baggrunden for uddannelsen inden for akupunktur er at kunne tilbyde vores patienter smertelindring og reduktion af muskelspændinger.

Akupunktur anvendes således kun inden for det kiropraktiske specialområde, og understøtter herved min kerneydelse, som består i behandling af led og muskler. På klinikken anvendes derfor udelukkende triggerpunkt-akupunktur.

Den naturvidenskabelige forklaringsmodel af akupunkturen bruger begreber i anatomien, fysiologien og sygdomslæren, som man som kiropraktor allerede er meget grundigt uddannet inden for.

Dette giver vores patienter sikkerhed for, at de er i trygge hænder.

Hvad er baggrunden for indførelse af akupunktur i kiropraktorpraksis?

Som kiropraktor behandler jeg problemer, der udspringer fra bevægeapparatets muskler, led og deres påvirkning af nervesystemet. Mit speciale er manipulation af led.

Teknikken kan benyttes ved akutte og opblusning af kroniske ledproblemer. Her er formålet med behandlingen af påvirke led, og det er tilsigtet at lindre smerter og normalisere funktionen samt bevægeligheden af leddet mest muligt. Men vi har manglet effektiv behandling af musklerne.

Som behandling af musklerne brugte jeg tidligere overvejende metoder, der udføres med fingre, knoer eller albuer. Bløddelsteknikker af musklerne, der i nogle tilfælde var smertefulde for patienten. Med baggrund i dette dilemma har jeg valgt at kombinere akupunktur og kiropraktik. Dette har vist sig at supplere hinanden yderst effektivt.

Kiropraktiske håndgreb genskaber normal bevægelse omkring led, mens akupunkturen virker smertelindrende og afslappende på muskulaturen. Samlet er dette med til at bryde den ”onde cirkel” som kroppen befinder sig i.

Hvilke lidelser bruger du akupunkturen med god effekt på?

En klar fordel ved anvendelsen af akupunktur har været, at den er en langt mere smertefri bløddelsbehandlingsteknik end manuelle metoder.

Især ved akutte lænderyg-smerter med eller uden iskias er behandling med akupunktur yderst effektiv.

Akupunkturen reducerer de lokale muskelspændinger, således at den efterfølgende ledmanipulation kan iværksættes med større effekt.

Overordnet kan opstilles følgende lidelser, som bliver behandlet med akupunktur i kombination med kiropraktik i klinikken muskel- og ledlidelser lokaliseret til lænderyg, med eller uden iskias, fx akutte eller opblussen af kroniske overbelastnings- eller slidgigtsbetinget tilstande skuldersmerter albuesmerter, fx tennisalbue eller golfalbue hovedpiner, fx spændingshovedpiner i relation til arbejde eller stress sportsskader.

Akupunktur lindrer sportsskader.

På klinikken har vi god erfaring med behandling af sportsskader.

Akupunktur er en effektiv genvej til at forkorte skadesperioden samt lindring af gener, især lokaliseret til muskulaturen. Muskelskader som fibersprængninger hos idrætsudøvere bliver teknikken ofte benyttet på.

Hvilke lidelser har du dårlige resultater med?

Knæproblemer, fodproblemer.

Hvorledes har akupunkturen ændret dine behandlingsmetoder?

Akupunkturen giver mig et værktøj, som jeg benytter, når problemet ikke udelukkende stammer fra led.

De akutte reflektoriske muskelspændinger eller smertende triggerpunkter, får jeg hurtigere reduceret på en mere smertefri måde. Hyppigst anvendt i lænderyg, glutealregionen samt skuldernakkåg.

Bløddelsbehandlingen er via akupunkturen ikke så tidskrævende, som ved anvendelse af manuelle teknikker. Dette er tidsbesparende og i praksis skal jeg i perioder have 2-3 patienter i behandling samtidigt, da de får akupunktur før anden manuel behandling igangsættes.

Er der lidelser, hvor du udelukkende anvender akupunktur?

Patienter, der ikke reagerer som forventet på anden behandling. Ældre eller osteoporotiske patienter, hvor det vurderes at manuelle teknikker er for dybdegående.

Er der fordele ved at have taget kurset gennem Palle Rosted og Mads Bundgaard?

Det har været en klar fordel, at have været uddannet med den naturvidenskabelige indgangsvinkel til akupunkturen.

Klinikken tilstræber evidensbaseret praksis, og derfor moderne videnskabs anbefalinger.

Endvidere sætter lokale læger ikke spørgsmålstegn vedrørende min faglige kompetence på området, da de selv er uddannet af samme undervisere.

Jeg henviser også patienter til egen læge, hvis jeg har kendskab til, at denne kan akupunktur.

Relevante oplysninger og anbefalinger er lettere at beskrive i denne sammenhæng, til gælde og gavn for patienten. Jeg kan mere kritisk vurdere patienter, der tidligere har modtaget akupunktur, hvilket forbedrer deres patientforløb.

Er der ulemper ved akupunkturen?

Akupunkturens stigende anvendelse og effektivitet kan sommer tider forhindre korrekt og tilbundsgående diagnostik af fx lænderyg-patienters egentlige problem.

Teknikken reducerer ofte muskelspændinger og hermed smerter ganske væsentligt i den akutte fase af et behandlingsforløb. Men dette betyder ikke nødvendigvis, at patienten ikke kun lider af fx myogen lumbago.

Jeg oplever jævnligt, at akupunkturen benyttes som supplement til smertestillende medicin uden videre udredning iværksættes. Dette kan i nogle tilfælde være med til, at målrettet forebyggende tiltag ikke iværksættes.

I denne sammenhæng benytter jeg akupunkturen som diagnostisk redskab, der både kan be- og afkræfte primære og sekundære problemer i forhold til det samlede sygdomsbillede.




Abstrakts fra Medline Juni & Juli 2008


Det er tydeligt at mærke, at det har været ferietid, således er der kun kommet fire arbejder siden sidste akupunkturnyt, der opfylder vore kriterier; kliniske trials, RCT, metaanalyser og oversigtsartikler.

Imidlertid er det spændende læsning, således konkluderer Selfe, at akupunktur virker ved knæledsartroser.

Bergqvist ser på vaskulære bivirkninge i forbindelse med akupunktur og konkluderer, at denne type bivirkninger er sjælne, men kan være fatale.

Sun har set lidt påanvendelse af akupunktur i forbindelse med postoperative smerter og finder, at akupunktur kan være et godt supplement til konventionel behandling.

Endelig vurderer Ng anvendelse af akupunktur i forbindelse med fertilitet, og finder, at der fortsat er nogen uklarhed om effekten af akupunktur. Imidlertid finder han graviditets raten ved IVF behandling er øget signifikant, specielt hvis der bliver givet akupunktur samme dag som æg implantationen.







Juli 2008

Ny medredaktør i www.akupunkturnyt.dk Annette Jørgensen annette

Hvem er du og hvad laver du?

Jeg er praktiserende læge i Høje Taastrup i en travl praksis. Jeg er mor til 3 børn, bosiddende i Lynge.

Hvad er din egen baggrund for akupunktur?

Jeg var på et af Palles kurser for snart tre år siden og blev hurtigt bidt af tanken om at man faktisk kan bevise at akupunktur virker. Da jeg ovenikøbet hurtigt selv begyndte at få gode resultater, blev akupunktur en fast del af mit daglige virke som læge.

Til hvilke lidelser bruger du akupunktur?

Da mange af mine patienter lider af gener fra bevægeapparatet er det primært disse lidelser. (Rygge, hovedpine, skuldre, albuer, tendinitter, knæ, mm). Desuden stress og depression ( supplementbehandling).

For hvilke lidelser er akupunktur dit første valg?

Hovedpine, ryg, knæ(sammen med medicin i hvert fald i begyndelsen) albuer, hælspore mm.

Hvilke lidelser har du dårlige resultater med?

Skuldre.

Hvad er dine mål med akupunkturen i moderne sygdomsbehandling?

Jeg ønsker at behandlingen anerkendes som et passende supplement til øvrig medicinsk behandling, bla ville jeg gerne at man kunne tage en særlig ydelse for akupunktur. Desuden ønsker jeg at medvirke til at akupunktur ikke længere anses for “hokus pokus”

Hvad er årsagen til, at du har accepteret jobbet som medredaktør på akupunkturnyt?

Det er spændende at deltage i udviklingen og redigeringen af akupunkturnyt. Jeg kan godt lide at relevante emner gennemgås månedligt, og at der følges op på og videreformidles nye data.

Hvad forventer du, at kunne bidrage med ?

Først og fremmest arbejdskraft, men på sigt håber jeg at kunne bidrage mere med de kliniske dataindsamlinger.

Hvordan vil du forsøge at opnå disse mål?

Knofedt.


Medline nyt

Der er publiceret 15 RCT, reviews, kliniske undersøgelser de sidste 3 måneder, nedenfor er abstrakts for et par af de mest spændende.

Acta Odontol Scand. 2008 Apr;66(2):88-92.

A follow-up study of subjective symptoms of temporomandibular disorders in patients who received acupuncture and/or interocclusal appliance therapy 18-20 years earlier. Bergström I, List T, Magnusson T.

Department of Stomatognathic Physiology, Institute for Postgraduate Dental Education, Jönköping, Sweden.

OBJECTIVE: To evaluate the presence of symptoms of temporomandibular disorders (TMDs) in patients referred to a specialist clinic because of muscular problems 18-20 years earlier and who had received mainly acupuncture and/or interocclusal appliance therapy.

MATERIAL AND METHODS: Sixty-five subjects who had received therapy at a TMD specialist clinic 18-20 years earlier were mailed a questionnaire with questions about TMD symptoms, their attitude towards the therapy, and their opinion about the outcome. Fifty-five subjects (85%) answered and returned the questionnaire.

RESULTS: Before therapy, 87% had had severe TMD symptoms, but this figure decreased to 38% at the long-term follow-up. The mean values of the subjects' complaints at worst and at best before treatment, measured with a visual analog scale, were 66 (range 26-100) and 31 (range 0-100), respectively. The corresponding figures at the long-term follow-up were 32 (range 0-96) and 16 (range 0-70). Headache at least once a week was originally reported by 73% of the women and by 77% of the men. Headache prevalence 18-20 years later was 35% in women and 54% in men. The majority of patients were positive about the therapy they had received, and would recommend it to a friend with similar complaints.

CONCLUSIONS: A majority of the patients reported a lasting improvement in their symptoms. Patients' overall opinions of the therapy received were positive.

BMC Complement Altern Med. 2008 Apr 22;8:13.

A systematic review of the clinical effectiveness of acupuncture for allergic rhinitis.

Roberts J, Huissoon A, Dretzke J, Wang D, Hyde C.

West Midlands Health Technology Assessment Collaboration, Department of Public Health and Epidemiology, University of Birmingham, UK. jonathan.roberts@hpa.org.uk

BACKGROUND: Allergies cause a considerable burden to both sufferers and the National Health Service. There is growing interest in acupuncture as a treatment for a range of conditions. Since acupuncture may modulate the immune system it could be a useful treatment for allergic rhinitis (AR) sufferers. We therefore assessed the evidence for the clinical effectiveness of acupuncture in patients with AR by performing a systematic review of the literature.

METHODS: Searches (to 2007) were conducted in all major databases for randomised controlled trials (RCTs) evaluating the clinical effectiveness of acupuncture in the treatment of AR. No limits were placed on language. Studies were included if they compared acupuncture to a sham or inactive acupuncture treatment (placebo) with or without standard care. Meta-analysis was performed where feasible.

RESULTS: Seven relevant RCTs were included after screening and application of inclusion and exclusion criteria. The trials were generally of poor quality as assessed by a modified Jadad scale, with the exception of two studies which scored highly. A wide variety of outcomes was measured but most assessed symptom severity on a visual analogue scale. A meta-analysis failed to show any summary benefits of acupuncture treatment for symptom severity scores or serum IgE measures which could not have been accounted for by chance alone. Acupuncture was not associated with any additional adverse events in the trials.

CONCLUSION: There is currently insufficient evidence to support or refute the use of acupuncture in patients with AR. A large well conducted RCT, which overcomes identified methodological problems in the existing RCTs, would be required to resolve this question.



Amerikanske Rootdown har arbejdet med et online-atlas over akupunkturpunkterne. Det er stadig under udvikling, men det lover godt!

Prostatistis - pelvic pain syndrome and acupuncture - a case report.
Acupunct Med 2007;25(4):198-9

Abstract

It concerns a 47-year old man who had suffered from prostatitis pelvic pain syndrome for 8 years. 

He has received conventional treatment from a university clinic without effect in the whole period. 

The patient complaint of constant pains in the perineum region varying from 5 to 9 on a Visual Analogue Scale (VAS).

After 3 acupuncture treatments, the pain was reduced 30%. 

After another 3 treatments, the pains was reduced 50%. 

After 10 months, the pains was reduced 80%, and has been stable since. 

The acupuncture points used was BL.28, BL.29 and KI.3, all located within the S2-S4 segments. 

It is therefore likely that the reported beneficial effect is due to the acupuncture treatment.

Hele artiklen kan læses i Akupuncture in Medicine af DSEA's medlemmer.

Akupunktur virker ikke mod knæartrose - overskriften er for kategorisk

Palle Rosted
Senior Lektor Sheffield Universitet
200 Abbey Lane
Sheffield, S8 0BU, England
Telf: 00 44 114 236 00 77
FAx: 00 44 114 262 04 91
E-mail: Prosted@gmail.com

I Ugeskrift for Læger under Medicinske Nyheder kan man læse: Akupunktur virker ikke mod knæartrose (1). Udtalelsen er baseret på en i øvrigt udmærket artikel offentliggjort i BMJ (2).
Imidlertid er en sådan overskrift for kategorisk.

Der findes andre udmærkede arbejder, herunder en metaanalyse, der har demomstreret en effekt efter akupunktur (3).
At resultatet i den refererede undersøgelse er negativt er indlysende, idet adskillige af de benyttede punkter er uden relevans for knæartroser.

En knæartrose kan groft opdeles i tre komponenter; a) knogler, b) brusk, sener, ligamenter etc. samt c) muskler.
Hvad angår degenerative forandringer i knogler og brusk vil man ikke forvente en effekt af akupunktur, men hvad angår påvirkningen af de omliggende muskler, vil man forvente en effekt.

Det er velkendt, at der sekundært til artroser i knæleddet udvikles triggerpunkter i de omliggende muskler med efterfølgende forkortning af musklen (4).

Således er en forkortning af hasemusklerne formentlig medvirkende til en ustabilitet i knæet, da forkortning af musklen forhindrer en fuldstændig ekstension af knæet. 

Dette bevirker, at den lille rotation, som finder sted i knæleddet ved fuld ekstension og er af vital betydning for stabiliteten af knæet, ikke kan finde sted. 

Som en selvfølge betyder det, at hvis man vil påvirke musklerne omkring knæet, så er det en forudsætning, at nålene indsættes i punkter, der har en direkte påvirkning af knæets funktion.

Behandlere kunne vælge mellem 6 - 10 punkter i nedenstående liste (Fig. 1). Imidlertid fremgår hyppigheden af de anvendte punkter ikke af artiklen.

Som det fremgår af samme figur, er kun 5 af de anvendte 15 punkter relevante for knæleddets funktion. De resterende 10 punkter er beliggende i hånden, i foden, på underarmen eller på underbenet og må opfattes som totalt irrelevante.

Hertil kommer, at man totalt har udeladt punkter svarende til Pes Anserinus og musklerne på bagsiden af knæet, på trods af de er angivet i litteraturen; LR-8 (m. sartorius), KI-10 (m. semimembranosus) og BL-53 (m. gastrocnemius), hvad der er af største betydning for knæledets funktion (5). 

Desværre sker det ofte i akupunkturforskning, at der fokuseres mere på forsøgsmetodik, uden at tage hensyn til de fysiologiske og biomekaniske ændringer der sker i et knæled i forbindelse med artroseudvikling. 

Således har man i denne undersøgelse kun anvendt punkter, der påvirker m. quadriceps femoris samt m. popliteus, hvilket er utilstrækkeligt ved behandling af knæledsartroser, og man vil derfor ikke forvente, at der skulle være en forskel på akupunkturgruppen og placebogruppen. At der trods alt kunne noteres en forbedring i alle tre grupper, kan utvunget forklares, da samtlige patienter fik øvelsesbehandling, der påvirkede musklerne både på forsiden og bagsiden af knæet. 

Det man reelt har vist i denne undersøgelse er, at en insufficient akupunkturbehandling ikke er bedre end placeboakupunktur.


Referencer
  1. Medicinske Nyheder, kort nyt. Ugeskr for Læger 2007; 169(42):3550.
  2. Foster NE, Thomas E, Barlas P, Hill JC, Young J, Mason E, Hay EMH. Acupuncture as an adjunct to exercise based physiotherapy for osteoarthritis of the knee: randomised controlled trial. BMJ 2007; 335: 436-40.
  3. White A, Foster NE, Cummings M, Barias P. Acupuncture treatment for chronic knee pain: a systemic review. Rheumatology 2007; 46(3): 384-90.
  4. Travell JG, Simons DG. Myofascial pain and dysfunction I. The trigger point manual. Williams & Wilkins, Baltimore; 1883.
  5. Jensen TS, Dahl JB. Arendt-Nielsen L. Smerter – en lærebog. 2003. FADL’S Forlag, p141-51


Fig. 1
Angivelse af de anvendte punkter i refererede arbejde (2), punkternes anatomiske beliggenhed samt relevanses for behandling af knæartrose.


Hhv. Punkt, Muskel og Relation til knæets funktion:

SP-9    m. popliteus    Relevant
SP-10    m. vastus medialis    Relevant
ST-34    m. vastus lateralis    Relevant
ST-35    Retinaculum patellae lateralis    Relevant
ST-36    m. tibialis anterior    Irrelevant
EX.28    Retinaculum patellae lateralis    Relevant
GB-34    m. peroneus    Irrelevant
LI-4    m. interosseus dorsalis I    Irrelevant
TE-5    m. extensor digitorum    Irrelevant
SP-6    m. flexor hallucis longus    Irrelevant
LR-3    m. interosseus    Irrelevant
ST-44    m. interosseus    Irrelevant
KI-3    m. flexor hallucis longus    Irrelevant
BL-60    Foran achillessenen    Irrelevant
GB-41    m. interossus    Irrelevant





 



Månedens interview med Finn Johannesen


HVEM ER DU OG HVAD LAVER DU?

Jeg er speciallæge i Reumatologi med diplom i Idrætsmedicin og Muskuloskeletal Medicin og er specialt interesseret i den non-inflammatoriske reumatologi. finn

Jeg har i adskillige år været forfatter til mange bøger og bogkapitler i lærebøger om dette fagområde til både ergoterapeuter, fysioterapeuter, idrætsstuderende og læger, og underviser meget på idrætsmedicinske kurser og manuel medicinske kurser.

Jeg har i 10 år haft egen speciallægepraksis i Reumatologi i Farum, og i den tid set ca 15.000 nye patienter. Jeg har indrettet ny klinik for et år siden med tilknyttet genoptræningscenter, hvor den meget vigtige sekundære profylakse (genoptræning)  foregår, se mere på vores hjemmeside: www.Furesoe-reumatologerne.dk

HVORDAN BEHANDLEDE DU FØR DU BEGYNDTE AT ANVENDE AKUPUNKTUR?

Som Reumatolog har jeg injiceret utallige "blokader", herunder mange i muskelktriggerpunkter. Jeg har lært og finpudset blokade-teknikken i mit arbejde under Erik Martin Jensen og Ib Rossel, som er kendte for at beherske dette.

Da der ikke er fundet "inflammation" i muskeltriggerpunkter, har det altid generet mig at sprøjte cortison ind i disse muskler, forsøgte jeg mange gange "dry-needling" med næsten lige så god effekt.

Som underviser i DSMM (Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin) har jeg deltaget i "Nålekurset" hvor jeg lærte om akupunktur i form af IMS (intramuskulær stimulation).
Jeg har siden undervist mange gange med akupunktører og dermed lært lidt mere af teknikken.

HVAD BRUGER DU AKUPUNKTUR TIL?

Jeg bruger udelukkende akupunktur til behandling af smerter og muskelspændinger. Der er god dokumentation for effekten af akupunktur ved disse tilstande.

HVAD ER DIN MENING OM AKUPUNKTURENS FREMTID I MODERNE MEDICINSK BEHANDLING?

Akupunktur er en tiltagende accepteret behandlingsmodalitet, og jeg mener den bør være en del af alle lægers uddannelse, men i det mindste bør Praktiserende læger og Reumatologer beherske teknikken.

Finn Johannsen


Månedens interview:

Mit navn er Michael Secher , jeg er tandlæge, uddannet i 1984, og har praksis i hjertet af København på Kultorvet.

Jeg er medlem af en interesseforening SOP (Selskabet for odontologisk praktik) og på et kursus i denne forening, stødte jeg i år 2000 på akupunktur i forbindelse med tandbehandling. m

En lille rar mand fra Sheffield, Palle Rosted, og en noget større tandlæge fra Kastrup, Mads Bundgaard, introducerede mig til "akupunktur uden kineserier", lige noget for en skeptisk naturvidenskablig uddannet tandlæge.

Året efter afholdt Palle og Mads så et begynderkursus i London, hvor jeg med stor glæde deltog.

Siden er det blevet til flere og mere avancerede kursus samt en masterclass i Paris.

Jeg har aktivt deltaget i flere undersøgelser omkring effekten af akupunktur - både vedrørende tandlægeskræk, brækreflekser og TMD-lidelser.

Disse undersøgelser gav mig "blod på tanden" mht. hvad man kan bruge akupunktur til i tandlægepraksis.

I min praksis bruger vi akupunktur til at accelererer bedøvelser på patienter, der er vanskelige at bedøve, typisk er det mandibular bedøvelser, der med succes kan forstærkes.

Akupunktur kan lette diagnosticering af smertetilfælde, hvor man ved at mindske smerterne lettere finder præcist, hvilken tand smerterne stammer fra.

Akupunktur er samtidig meget effektivt hos patienter med brækrefleks, når der tages røntgenbilleder eller aftryk.

Enkelte patienter er meget nervøse, når de besøger os på Kultorvet. De har tandlægeskræk, og her er akupunkturen en fantastisk hjælp til at hjælpe dem med at slappe af.

Jeg har behandlet en nerveskade opstået på n. alv. i forbindelse med fjernelsen af en visdomstand med succes. Paræstesien i området forsvandt efter intensiv behandling med akupunktur i regionen.

Mit "hjertebarn" er  dog behandling af Temporomandibulær Dysfunktion (TMD).

Tidligere fik patienterne tilpasset en hård refleksfrigørende bidskinne. Denne bidskinne sover man med om natten, og selvom enkelte brokkede sig over ubehaget ved at sove med denne ting i munden, kunne jeg ikke relatere til problemet, FØR jeg selv fik en!

Har man først prøvet at sove med sådan et monstrum i munden, vil man gøre ALT for at undgå det, og her er akupunktur virkelig et stærkt værktøj.

Efter 3-5 behandlinger med nåle og beslibning af balanceinterferencerne, kan man standse den bruxen, der er årsag til problemet, og patienterne er lykkelige for at slippe for nattesavleriet med bidskinnen. 






Medline referencer


December 2006 til februar 2007


Trinh K, Graham N, Gross A, Goldsmith C, Wang E, Cameron I, Kay T.
Acupuncture for neck disorders.
Spine. 2007 Jan 15;32(2):236-43. Review.
 
Eisenberg DM, Post DE, Davis RB, Connelly MT, Legedza AT, Hrbek AL, Prosser LA, Buring JE, Inui TS, Cherkin DC.
Addition of choice of complementary therapies to usual care for acute low back pain: a randomized controlled trial.
Spine. 2007 Jan 15;32(2):151-8.
 
Usichenko TI, Kuchling S, Witstruck T, Pavlovic D, Zach M, Hofer A, Merk H, Lehmann C, Wendt M.
Auricular acupuncture for pain relief after ambulatory knee surgery: a randomized trial.
CMAJ. 2007 Jan 16;176(2):179-83.

Head KA.
Peripheral neuropathy: pathogenic mechanisms and alternative therapies.
Altern Med Rev. 2006 Dec;11(4):294-329. Review.

Mizuta Y, Shikuwa S, Isomoto H, Mishima R, Akazawa Y, Masuda J, Omagari K, Takeshima F, Kohno S.
Recent insights into digestive motility in functional dyspepsia.
J Gastroenterol. 2006 Nov;41(11):1025-40. Epub 2006 Dec 8. Review.

Bardia A, Barton DL, Prokop LJ, Bauer BA, Moynihan TJ.
Efficacy of complementary and alternative medicine therapies in relieving cancer pain: a systematic review.
J Clin Oncol. 2006 Dec 1;24(34):5457-64. Review.

Chao AS, Chao A, Wang TH, Chang YC, Peng HH, Chang SD, Chao A, Chang CJ, Lai CH, Wong AM.
Pain relief by applying transcutaneous electrical nerve stimulation (TENS) on acupuncture points during the first stage of labor: a randomized double-blind placebo-controlled trial.
Pain. 2007 Feb;127(3):214-20. Epub 2006 Oct 6.

Vas J, Perea-Milla E, Mendez C, Sanchez Navarro C, Leon Rubio JM, Brioso M, Garcia Obrero I.
Efficacy and safety of acupuncture for chronic uncomplicated neck pain: a randomised controlled study.
Pain. 2006 Dec 15;126(1-3):245-55. Epub 2006 Aug 23.
PMID: 16934402


Artikel om akupunktur i Practicus


Der har i de sidste par numre af Ugeskrift været en akupunkturrelevant diskussion som du kan læse her:

No. 1

No. 2

No. 3


En opdateret link-liste til akupunkturrelaterede undersøgelser fra Vifab

Palle Rosteds bog er blevet anmeldt af to læger: PDF-fil1 og PDF-fil2  

Dette er en ny spøg, vi vil arbejde lidt mere med - en test!

Download først denne fil

Når du har besvaret den, kan du downloade vores bud her

Hvis du morer dig, eller syntes det er interessant, hører vi gerne fra dig!





Her er et undersøgelsesprojekt om bedøvelse ved syning af perineale bristninger. En kommentar fra Sundhedsguiden.

Lidt om akupunktur og slidgigt fra gigtforeningen.

Akupunktur kan i nogen grad mindske kvalme og opkastning forårsaget af kemoterapi skriver Kræftens Bekæmpelse.

Akupunktur og smerter fra Danske Fysioterapeuter.

Vifab orienterer om akupunktur og graviditet.

Lidt om akupunktur og fødselssmerter fra Sundhed.dk

Lidt om placeboakupunktur fra Ingeniøren.



Medical Science Monitor har en udemærket undersøgelse om kroniske ansigtssmerter og akupunktur.

Her er en udemærket baggrundsartikel fra Diaglogcentret.

Her er et spørgsmål fra Ugeskrift med det efterfølgende svar.

Her et interessant indlæg i Ugeskrift af formanden for DMSfA.

Månedens interview med:

Viggo Kragh Jørgensen
 
Praktiserende læge Thyborøn, Danmark. viggo
 
Praktiserende læge i Thyborøn fra 1989.
120 timers akupunkturuddannelse fra 1995
Deltidsansættelse som Lægemiddelkonsulent Ringkøbing Amt fra 1. juni 2003.
 
Jeg har brugt akupunktur siden 1985, og anvender det hver dag i min praksis, specielt for hovedpine og lidelser i bevægeapparatet. 
 
Videnskabeligt er min hovedinteresse akupunktur og nedtrapning af vanedannende medicin, og jeg har adskillige videnskabelige publikationer i Medline refererede journaler på begge områder. 
 
Undervisningsmæssigt har jeg lavet adskillige forelæsninger vedrørende akupunktur, herunder undervist sygeplejersker i akupunktur. Ligeledes har jeg været underviser på Palle Rosteds kurser i England. 
 
Ved min deltidsansættelsen i Amtet har jeg primært beskæftiget mig med  rekommandation af lægemidler. Dette har efterfølgende medført udarbejdelse af retningslinjer for afvænning af ”legale misbrugere” af benzodiazepiner og cyclopyrroloner.
 
Tilsyneladende har disse rekommandationer fundet god grobund i såvel lægekredse som i amterne og har medført adskillige præsentationer på møder, direkte kursusvirksomhed samt publikationer på dette område.
 
Selv om en stor del af mit tid er beslaglagt, dels i praksis, dels i Amtet, ønsker jeg fortsat at anvende tid på akupunkturforskningen. Specielt finder jeg det spændende at kombinere mine arbejdsopgaver i Ringkøbing Amt med akupunktur og undersøgelser som fx 
Akupunktur og hovedpine, anvendelsen af akupunktur ved nedtrapning af benzodiazepiner og i øvrigt generelt ved medicinnedtrapning, er nærliggende emner at tage op.
 
Ligeledes finder jeg det interessant at sætte effekten af akupunktur i relief til andre behandlingsformer. Ikke kun for at belyse om en teknik er bedre end en anden, men specielt på hvilke punkter to eller flere teknikker kan supplere hinanden.



Juni måneds interview ved konsultationssygeplejerske Hanne Bak-Mikkelsen

Jeg hedder Hanne Bak-Mikkelsen, 46 år, uddannet sygeplejerske i 1986.

Har arbejdet i medicinsk regi med især lungekræft-, astma- og KOL-patienter indenfor hospitals-væsenet indtil jeg startede som konsultationssygeplejerske i en lægepraksis for 1½ år siden.

Det er min overbevisning, at sundhed, sygdom, forebyggelse, behandling, helbredelse og lindring skal ses i en bred og nuanceret sammenhæng.

Jeg har mødt mange patienter, der tydeligvis har oplevet bedring i deres tilstand, uden det nødvendigvis har været kemien i tabletten eller kirurgens snit alene der har været den aktive faktor.

Akupunktur er en af de alternative behandlingsmuligheder, der virker mest troværdig, da den har eksisteret i årtusinder.

Jeg har gennem flere år været fascineret af nålenes effekt, og har noteret mig at uddannelsen til akupunktør findes – og var så heldig at blive ansat hos en praktiserende læge, der anvender akupunktur i sin praksis.

Da så muligheden for at komme på kursus opstod, var jeg straks interesseret.

Jeg har på egen hånd læst sporadisk om principperne, energibaner, etc. men min reelle viden har jeg fra kurset ”Akupunktur for begyndere”, arrangeret af Klinikpersonale i Århus marts 2006, hvor Palle Rosted underviste.

Det er et heldagskursus, hvor man efter et koncentreret teoretisk oplæg gennem praktiske øvelser og under direkte supervision lærer at behandle 4-5 almindelige lidelser som tennisalbue, stress, lændesmerter, m.m.

Jeg har i de par måneder der nu er gået haft 4 patientforløb.

Det fælles problem har været kroniske eller akutte smerter - tennisalbue, lændesmerter, nakkemyoser samt smerter i arme/hænder hos en kvinde der gennem længere tid havde gået med krykker.

Først og fremmest som et bivirkningsfrit alternativ, patienterne kan vælge frem for medicinalindustriens kemi, men også som en teknik, mange flere aktører i sundhedsvæsenet burde lære som en naturlig del af grunduddannelsen.

For eksempel kan akupunktur med fordel også anvendes ved nedenstående lidelser.

Kræftpatienter kunne nyde gavn af akupunktur for kvalme, smerter, angst – blive lindret alene med et par nålestik i stedet for en pille eller en injektion, oftest med bivirkninger til følge.

Fødende kvinder der har behov for lindring uden bivirkninger der påvirker barnet.

Kroniske smertepatienter der ofte får NSAID med mavesår og andre bivirkninger til følge.

Et godt alternativ til vanedannende benzoediazepiner og sovemedicin til angste og urolige patienter om end det jo stadig er en symptomatisk behandling af grundproblemet, men uden uheldige bivirkninger.

Samfundsøkonomisk tror jeg bestemt, der vil være en gevinst, i det det meste medicin jo er tilskudsberettiget.

Som jeg ser det, henter medicinalindustrien en betragtelig del af sit overskud via vores skattebillet.

Set i det lys burde der være en ydelse fra Sygesikringen tilknyttet, når der bruges tid herpå i almen praksis.


Ugeskrift skriver om cortisol og angst - læs mere her

Redaktionen mener: Som en umiddelbar betragtning kan meddelensen "Kortison reducerer fobisk angst" synes irrelevant for akupunktur. Dog bør det erindres, at det er vist, at akupunktur er i stand til at øge produktionen af kortison.

Vi har en vis forståelse for serotonin og endorfins medvirken i at afslappe patienter, og det kan således ikke udelukkes, at også en kortison mekanisme kan være medvirkende.


Placebointerventioner virker ikke ens - i hvert fald for patienter med smerter i overekstremiteter. Et forsøg publiceret i British Medical Journal viser, at placeboakupunkturnåle (validerede falske, ikke penetrerende akupunkturnåle) er mere effektive end placebotabletter. Forskellen var primært på bedring af subjektive effektmål.  Læs videre i Ugeskrift


Fra Ugeskrift: Akupunkt P6-stimulation som profylakse mod postoperativ kvalme og opkastning 

Cochrane-oversigter om akupunktur på Vifab

Akupunktur mod gigtsmerter - fra Forskning.no

Acupuncture works by deactivating the area of the brain governing pain, a TV show will claim.

You may view 188 new citations listed at: Acubrief


4 akupunkturrelaterede links fra ugeskrift:

link1

link2

link3

link4


Acubriefs New Citations 2005

You may view 191 new citations listed at:  citations

You may view 117 new citations listed at: citations

You may search the entire database at our Search Page

 


 

Vi gemmer de ældre nyheder og interviews her


 

akupunktur

Forside

 

Juni måneds emne

 

Akupunktur nyheder

 

Videnskab og akupunktur

 

Spørgsmål og svar

 

Nyhedsbrev

 

Kurser og kongresser

 

Redaktionen

 

Kontakt os pr. mail

 

 

Akupunktur