Placeboakupunktur

Placeboakupunktur – er det nødvendigt og er det muligt?

Palle Rosted

Der hersker i dag ikke tvivl om, at den Randomiserede Kontrollerede Undersøgelse (RCT) er nødvendig for kvalitets forskning.

Mange har den opfattelse, at akupunktur-forskning på grund af sin specielle natur, bør behandles anderledes og vurderes efter andre præmisser.

Det er uacceptabelt – hvis akupunktur skal anerkendes som en ligeværdig medicinsk specialitet, må de forskningsresultater vi fremlægger, kunne leve op til de krav, der nu engang sættes til videnskabelig forskning, herunder en ordentlig placebokontrol.

Kravet til den ideelle placebobehandling er en procedure, der af såvel behandler som patient opfattes som en rigtig behandling (Vincent 1995).

Imidlertid møder vi her den første forhindring, idet det er umuligt at blinde behandleren, når det drejer sig om akupunktur. Han/hun altid vil vide, om nålene bliver indsat det rigtige sted og på den rigtige måde.

Derfor er den dobbeltblindede undersøgelse umulig, når det drejer sig om akupunktur.

Imidlertid er det muligt at komme uden om dette problem på en videnskabelig acceptabel måde, idet man kan lave enkeltblindede kontrollerede undersøgelser, hvor der er en uafhængig observatør, som ikke er bekendt med hvilken behandling patienten får.

For at gøre det endnu mere objektivt er det også muligt at ansætte en uafhængig statistiker, og denne fremgangsmåde er fuldt acceptabel.

Mange er af den opfattelse, at det er umuligt at lave placeboakupunktur, men adskillige tiltag har været forsøgt i tidens løb.

Således har man som placebo forsøgt akupunktur af ikke-akupunkturpunkter beliggende få centimeter fra et rigtigt akupunkturpunkt (Vincent 1989), supreficiel needling i punkter, der ikke formodes at have en effekt på den lidelse, det drejer sig om (Virsik 1980), påvirkning med den stumpe ende af nålen (Hesse 1994), at påvirke punktet med et indføringsrør (Lao 1995), at påvirke punktet med en tandstikker (White 1996), injektion af lidokain før indsættelse af akupunkturnålen ( Mendelson 1983) og Trans Cutan Elektrisk Nervestimulation (TENS) alt med vekslende kredibilitet (Macdomnald 1983).

Som det fremgår er nogle af teknikkerne invasive, andre ikke invasive, og her møder vi det næste og største problem til den korrekte placebobehandling.

Uanset hvor vi indsætter en nål, og det er i denne sammenhæng principielt ligegyldigt, om vi indsætter nålen superficielt eller dybt, sker der en neurofysiologisk proces og en efterfølgende frigørelse af neurotransmittere (Le Bars 1979).

Derfor er det et ufravigeligt krav, at en placeboprocedure skal være non-invasiv, og vi kan allerede her konkludere at samtlige invasive placeboprocedure er uanvendelige.

Det, vi i bedste fald registrerer, er, om fx det gør en forskel at indsætte nålen superficielt eller dybt og intet mere, eller for at sige det endnu mere lige ude – er den ene behandling bedre end den anden.

Hvad angår de ikke invasive procedurer, der har været forsøgt i tidens løb, møder vi et andet problem.

Patienternes viden og opfattelse af akupunktur er ændret markant i løbet af de sidste 25 år, hvor der er lavet akupunkturforskning – det er ikke så let at snyde patienterne længere – de ved at de skal kunne mærke noget, nogle forventer måske en de-qui fornemmelse, så derfor kan vi ikke ukritisk acceptere de tidligere anvendte ikke-invasive placeboprocedure, da de i de fleste tilfælde ikke er validerede.

For ca. 8 år siden fremkom der på markedet en akupunkturnål der var konstrueret på en sådan måde, at når man forsøgte at indsætte nålen i et akupupunkturpunkt, forsvandt nålen op i håndtaget (Streitberger 1998).

Der er senere kommet en lignende nål på markedet (Park 1999, 2002).

Fordelen ved disse nåle er naturligvis, at de ikke pentrerer huden og løser på denne måde det ene af problemerne i forbindelse med akupunktur.

Tilbage er så problemet om patienterne accepterer disse nåle som ”rigtige” nåle, og begge typer nåle har været gennemprøvet under videnskabelige omstændigheder, og vi må konkludere, at vi i dag har et brugbart valideret værktøj i den videre akupunkturforskning.

 

Referencer

  • Vincent C. Lewith G. Placebo controls for acupuncture studies. J Royal Soc Med. 1995; 88: 199-202
  • Vincent C. A controlled trial of the treatment of migraine and acupuncture. Clin J Pain. 1989; 5: 305-12
  • Virsik K. Kristufek P. Bangha O. Urban S. The effect of acupuncture on pulmonary function in bronchial asthma. Prog RespRes. 1980; 14: 271-5
  • Hesse J. Møgelvang B. Simoinsen H. Acupuncture versus metoprolol in migraine prophylaxis: a randomised trial of trigger point inactivation. J Int Med. 1994; 235: 451-6
  • Lao L. Bergman S. Langenberg P. Wong RH. Berman B. Efficacy of Chinese acupuncture on postoperativ oral surgery pain. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol endod. 1995; 79: 423-8
  • White AR. Eddleston C. Hardie R. Resch KL. Ernst E. A pilot study of acupuncture for tension headache, using novel placebo. Acupun Med. 1996; 14(1): 11-4
  • Mendelson G. Selwood TS. Kranz H. Loh TS. Kidson MA. Scott DS. Acupuncture treatment of chronic back pain. Am J Med. 1983; 74: 49-55
  • Macdonald AJR. Macrae KD. Master BR. Rubin AP. Superficial acupuncture in the relief of chronic low back pain. Ann Royal Col Surg Engl. 1983; 65: 44-6
  • Le Bars D. Dickenson AH. Besson JM. Diffuse inhibitory conytrols (DNIC) I. Effects on dorsal horn convergent neurones in the rat. Pain. 1979; 6: 283-304
  • Le Bars D. Dickenson AH. Besson JM. Diffuse inhibitory conytrols (DNIC) II. Lack of effect on non-convergent neurones, supraspinal involvement and theoretical implications. Pain. 1979; 6: 305-27
  • Streitberger K. Kleinhenz J. Introducing a placebo needle into acupuncture research. Lancet. 1998; 352: 364-5
  • Park J. White A. Lee H. Ernst E. Development of a new sham needle. Acupun Med. 1999; 17(2): 110-2
  • Park J. White A. Stevinson C. Ernst E. James M. Validating a new non-penetrating sham acupuncture device: Two randomised controlled trials. Acupun Med. 2002; 20(4): 168-74

 

Der er lukket for kommentarer.