Akupunktur i en tandlægeklinik

Akupunktur i en tandlægeklinik

 

Palle Rosted

 

Indledning:

Det er de færreste mennesker, der forbinder akupunktur og tandbehandling med hinanden.

Når man nævner ordet tandlæge, forbinder de fleste af os det med det frygtede tandlægebor.

Det kan vi desværre ikke afskaffe med akupunktur, men akupunktur har faktisk meget at tilbyde patienter i en tandlægeklinik.

I dette afsnit vil vil vi vurdere den videnskabelige evidens for de lidelser, der kan behandles med akupunktur hos en tandlæge.

Ved en Medline søgning 2010 fandtes 84 arbejder, der var relevante for denne oversigt.

Søgningen var limiteret til følgende sprog; dansk, svensk, norsk, tysk og engelsk.

Ligeledes var søgningen limiteret til udelukkende at indeholde randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT), kliniske undersøgelser, oversigtsartikler og metaanalyser.

 

Temperomandibulær dysfunktion


Factbox

Akupunktur synes at have en effekt hos 85% af patienterne med TMD, Cho 2010, Smith 2007, Rosted og Bundgaard 2006, Wong 2003, List 1993, List 1992, List 1992, List 1992, Johansson 1991, Raustia 1986, Raustia 1986, Raustia 1986, Raustia 1985.

Akupunktur synes at have en smertelindrende effekt på omkring 75% hos patienter med TMD, Cho 2010, Smith 2007, Rosted og Bundgaard 2006, Wong 2003, List 1993, List 1992, List 1992, List 1992, Johansson 1991, Raustia 1986, Raustia 1986, Raustia 1986, Raustia 1985.

Anvendelse af specielt punkterne ST-7 og ST-7½ synes at være vigtige, Rosted og Bundgaard 2006.

Akupunktur har en langvarig effekt på TMD, Bergström et al. 2008.

Der synes at være evidens for, at man opnår et bedre resultat, når man kombinerer akupunktur med en bidskinne.


Indledning

Ansigtssmerter er et stort problem for mange patienter og giver ofte anledning til diagnostiske overvejelser.

En meget stor del af patienter med ansigtssmerter lider af temporomandibular dysfunktion (TMD).

Hyppigheden er ukendt, men det er estimeret, at 20-25% af befolkningen lider heraf.

Imidlertid er det kun 3-4% der søger behandling herfor, Gray et al. 1994.

Der er ingen forskel i forekomsten af TMD blandt mænd og kvinder, men kvinder søger oftere behandling end mænd.

Der foreligger ingen standardbehandling for TMD.

Forskellige behandlinger har været forsøgt; a) medikamentelt med antidepressiva, benzodiazepiner, muskelafslappende, NSAID og simple analgetica, b) fysikalsk behandling som fx massage, udspændingsøvelser, Transcutan Elektrisk Nerve Stimulation (TENS), triggerpunkt injektioner eller bidskinne.

Imidlertid er effekten af ovennævnte behandlinger ikke overbevisende.

Akupunktur har også været forsøgt ved behandling af TMD, og i modsætning til ovenstående behandlingstiltag, synes akupunktur at være mere effektive og have en længerevarende effekt hos en stor del af patienterne.

En ny metaanalyse om anvendelsen af akupunktur ved TMD, Cho et al 2010 viste en moderat evidens til akupunkturens fordel.

I en opfølgningsundersøgelse af Bergström et al. 2008 blev 65 patienter, der 18-20 år tidligere var blevet behandlet med enten akupunktur eller bidskinne udspurgt ved hjælp af et spørgeskema.

85% af patienterne returnerede det fremsendte spørgeskema.

Før behandlingen 18-20 år tidligere havde 87% af patienterne haft svær TMD.

Denne værdi var nu faldet til 38%.

I flere kliniske undersøgelser Smith 2007, Rosted og Bundgaard 2006, Wong 2003, List 1993, List 1992, List 1992, List 1992, Johansson 1991, Raustia 1986, Raustia 1986, Raustia 1986, Raustia 1985 kunne man samstemmende vise, at omkring 85% af patienterne responderede på akupunktur.

Ligeledes kunne man påvise en signifikant smertereduktion på omkring 75% hos de 85% der responderede på akupunktur.

Endvidere kunnne samtlige metaanalyser eller oversigtsartikler Fink 2006, Rosted 2001, Rosted 2000, Ernst 1999, Rosted 1998, konkludere, at akupunktur for TMD var bedre end placebohandling og lige så god som en bidskinne.

Referencer

Cho SH, Whang WW. Acupuncture for temporomandibular disorders: a systematic review. J Orofac Pain. 2010 Spring;24(2):152-62.

Bergström I, List T, Magnusson T. A follow-up study of subjective symptoms of temporomandibular disorders in patients who received acupuncture and/or interocclusal appliance therapy 18-20 years earlier. Acta Odontol Scand. 2008;66(2):88-92.

Smith P, Mosscrop D, Davies S, Sloan P, Al-Ani Z. The efficacy of acupuncture in the treatment of temporomandibular joint myofascial pain: a randomised controlled trial. J Dent. 2007;35(3):259-67.

Fink M, Rosted P, Bernateck M, Stiesch-Scholz M, Karst M. Acupuncture in the treatment of painful dysfunction of the temporomandibular joint — a review of the literature. Forsch Komplementmed. 2006 Apr;13(2):109-15. Epub 2006 Apr 19.

Rosted P, Bundgaard M, Pedersen AM. The use of acupuncture in the treatment of temporomandibular dysfunction–an audit. Acupunct Med. 2006 Mar;24(1):16-22.

Wong Y, Cheng J. A case series of temporomandibular disorders treated with acupuncture, occlusal splint and point injection therapy. Acupunct Med 2003; 21(4):138-49.

Rosted P. Practical recommendations for the use of acupuncture in the treatment of temporomandibular disorders based on the outcome of published controlled studies. Oral Dis. 2001;7(2):109-15.

Rosted P. Introduction to acupuncture in dentistry. Br Dent J. 2000;189(3):136-40.

Ernst E, White AR. Acupuncture as a treatment for temporomandibular joint dysfunction: a systematic review of randomized trials. Arch Otolaryngol Head Neck Surg. 1999 Mar;125(3):269-72.

Rosted P. The use of acupuncture in dentistry: a review of the scientific validity of published papers. Oral Dis 1998;4(2):10-4.

Elsharkawy TM, Ali NM. Evaluation of acupuncture and occlusal splint therapy in the treatment of temporomandibular joint disorders. Egypt Dent J. 1995;41(3):1227-32.

Clark G.T. Choi J. Browne P.A. The efficacy of physical medicine treatment, including occlusal appliances, for a population with temporomandibular disorders. Temporomandibular disorders and related pain conditions. Progress in pain research and management. 1995; Vol. 4. IASP Press, Seattle: 375-97.

List T, Helkimo M, Karlsson R. Pressure pain thresholds in patients with craniomandibular disorders before and after treatment with acupuncture and occlusal splint therapy: a controlled clinical study. J Orofac Pain. 1993;7(3):275-82.

Blom M, Lundeberg T, Dawidson I, Angmar-Månsson B. Effects of local blood flux of acupuncture stimulation used to treat xerostomis in patients suffering from Sjögren’s syndrome- J Oral Rehabil 1993;20:541-8

List T, Helkimo M, Andersson S, Carlsson GE. Acupuncture and occlusal splint therapy in the treatment of craniomandibular disorders. Swed Dent J 1992;16:125-41.

List T, Helkimo M. Acupuncture and occlusal splint therapy in the treatment of craniomandibular disorders. II. A 1-year follow-up study. Acta Odontol Scand 1992;50(6):375-85.

List T. Acupuncture in the treatment of patients with craniomandibular disorders. Comparative, longitudinal and methodological studies. Swed Dent J Suppl. 1992;87:1-159.

Johansson A, Wenneberg B, Wagersten C, Haraldson T. Acupuncture in treatment of facial muscular pain. Acta Odontol Scand. 1991;49(3):153-8.

Raustia AM. Diagnosis and treatment of temporomandibular joint dysfunction. Advantages of computed tomography diagnosis. Stomatognathic treatment and acupuncture–a randomized trial. Proc Finn Dent Soc. 1986;82 Suppl 9-10:1-41.

Raustia AM, Pohjola RT. Acupuncture compared with stomatognathic treatment for TMJ dysfunction. Part III: Effect of treatment on mobility J Prosteh Dent 1986; 56(5): 616-23.

Raustia AM, Pohjola RT, Virtanen KK. Acupuncture compared with stomatognathic treatment for TMJ dysfunction. Part II: Components of the dysfunction index. J Prosteh Dent 1986; 55(3): 372-6.

Raustia AM, Pohjola RT, Virtanen KK. Acupuncture compared with stomatognathic treatment for TMJ dysfunction. Part I: A randomised study. J Prosteh Dent 1985; 54(4): 581-5.

 

Analgesi og anæstesi


Factbox

Den praktiske anvendelse af akupunktur som eneste analgeticum er marginal. Teknikken er for tidsrøvende og usikker.

Akupunktur givet før en lokalbedøvelse kan formentlig forbedre en insufficient analgesi, Rosted og Bundgård 2003.

Akupunktur givet før en lokalbedøvelse kan formentlig reducere mængden af lokalbedøvelse, Rosted og Bundgård 2003.

Akupunktur givet efter en lokalbedøvelse er virkningsløs, Hansson et al. 1987.

Akupunktur synes kun at være sufficient ved mindre dentale indgreb, Brandwein et al. 1976, Brandwein et al. 1976, Brandwein et al. 1976, Brandwein et al. 1975.

Anvendelsen af punktet LI-4 er en myte og er ikke underbygget af videnskabelige data, Rosted og Bundgård 2003, Taub et al. 1979 og Taub et al. 1977.

Flere undersøgelser har vist, at akupunktur kan øge smertetærsklen, Andersson et al 1973, Andersson et al 1973 .


Indledning

Sufficient smertebehandling både under og efter et dentalt indgreb er af største betydning for såvel patient som tandlæge.

Vi har i dag udmærkede midler, der langt hen ad vejen kan løse problemet.

Imidlertid sker det ikke helt sjældent, at en lokalbedøvelse ikke virker tilstrækkeligt.

Det betyder i dagligdagen ikke ret meget, da tandlægen blot kan give lidt mere lokalbedøvelse.

Imidlertid er der nogle få patienter, hvor selv den maksimale mængde af lokalbedøvelse ikke er tilstrækkelig, og så kan det planlagte indgreb godt blive en ubehagelig oplevelse for patienten.

Hertil kommer, at der en gruppe patienter, der har svært ved at acceptere lokalbedøvelse.

Man har på forskellig vis forsøgt at løse dette problem, med fx smertestillende eller afslappende medicin, nogen gange med effekt andre gange uden effekt.

Akupunktur har også været forsøgt med vekslende held, og det er resultaterne af den kliniske forskning, der fremlægges nedenfor.

Som det fremgår af ovenstående skematiske opgørelse. viste det sig, at akupunktur var effektiv i forbindelse med preoperativ analgesi; Rosted og Bundgård 2003, Jöhren et al. 2001, NIH Consens Statement 1997, Simmons et al 1993, Ernst et al. 1987, Brandwein et al. 1976, Brandwein et al. 1976, Brandwein et al. 1976, Brandwein et al. 1975 og Borzecki et al 1975.

I de resterende 3 tilfælde; Hansson et al. 1987, Taub et al. 1979 og Taub et al. 1977 fandt man akupunktur uvirksom.

I en oversigtsartikel konkluderede man, at effekten af akupunktur som eneste form for bedøvelse var negativ, Wang et al. 2008.

De resterende oversigtsartikler, Staud et al. 2008, Staud et al. 2007, Ernst et al.1999 fandt akupunktur effektiv.

Flere undersøgelser fandt, at akupunktur som eneste analgetikum var anvendelig ved mindre dentale indgreb som fx en fyldning, men des sværere problemet blev som fx en ekstraktion, jo mindre effekt havde akupunktur.

Imidlertid fandt man i flere undersøgelser, at akupunktur synes at forstærke en utilstrækkelig lokalbedøvelse.

Imidlertid konkluderer flere arbejder, at teknikken er tidsrøvende og ustabil og kun af ringe betydning.

Imidlertid viste Rosted og Bundgård 2003 at akupunktur kan have en praktisk betydning i dagligdagen.

Således fandt de, efter at have givet akupunktur i ansigtet, at selve induktionstiden fra indgivelse af en lokalbedøvelse til fuld effekt heraf blev halveret.

Samtidig fandt man, at varigheden af bedøvelsen også reduceret.

Rent praktisk kan det have en betydning ved mindre og ikke specielt smertefulde indgreb, hvor patienten hurtigere bliver “normal” igen.

På den anden side kan det også have en negativ effekt, fx ved fjernelse a en molar, hvor man gerne vil have, at bedøvelsen varer så længe som muligt.

Referencer

Wang SM, Kain ZN, White PF. Acupuncture analgesia: II. Clinical considerations. Anesth Analg. 2008 Feb;106(2):611-21, table of contents. Review.

Staud R, Price DD. Mechanisms of acupuncture analgesia for clinical and experimental pain. Expert Rev Neurother. 2006 May;6(5):661-7. Review.

Rosted P, Bundgaard M. Can acupuncture reduce the induction time of a local anaesthetic? – A pilot study. Acupunc Med 2003;21(3):92-9.

Jöhren P, Drong I, Jackowski J, Arnold WH. [Experimental algesimetric study of the hypoalgesic effect of body acupuncture] Mund Kiefer Gesichtschir. 2001 Mar;5(2):136-40. German.

Smith L, Oldman A. Acupuncture and dental pain. Br Dent J 1999; 186(4): 158-9.

Ernst E, Pittler MH. The effectiveness of acupuncture in treating acute dental pain: a systematic review. Br Dent J. 1998 May 9;184(9):443-7.

[No authors listed] NIH Consens Statement. 1997 Nov 3-5;15(5):1-34. Review.

Simmons MS, Oleson TD. Auricular electrical stimulation and dental pain threshold. Anesth Prog. 1993;40(1):14-9.

Ernst M, Lee MH. Influence of naloxone on electro-acupuncture analgesia using an experimental dental pain test. Review of possible mechanisms of action. Acupunct Electrother Res. 1987;12(1):5-22.

Hansson P, Ekblom A, Thomsson M, Lundeberg T. Is acupuncture suficcient as the sole analgesic in oral surgery? Oral Surg, Oral Med, Oral Pathol 1987;64:283-6.

Taub HA, Mitchell JN, Stuber FE, Eisenberg L, Beard NC, McCormack RK. Analgesi for operative dentistry: A comparison of acupuncture and placebo. Oral Surg 1979;48(3):205-10.

Taub HA, Mitchell JN, Stuber FE, Eisenberg L, Beard NC, McCormack RK. Studies of acupuncture for operative dentistry. JADA 1977;95:555-61.

Brandwein A. Corcos J. Acupuncture analgesia in dentistry II. Pulp exposure and root canal. Am. J. Acupuncture 1976;4(4):370-5.

Brandwein A. Corcos J. Acupuncture analgesia in dentistry I. Treatment of asymptomatic dental caries. Am. J. Acupuncture 1976;4(3): 269-75.

Brandwein A. Corcos J. Acupuncture analgesia in dentistry. Am. J. Acupuncture 1975;3(3): 241-7.

Borzecki M, Borzecki M. Acupuncture applied as a method of analgesia for oral surgery with particular reference to dental operations. Anaesth Resus Inten Therap 1975;3(3):251-7.

 

Postoperative smerter


Factbox

Akupunktur virker på postoperative smerter, formentlig ved at inhibere nociceptive stimuli, Lao et al. 1999 & 1995.

Akupunktur har en effekt på linje med Kodein, men har en hurtigere indsættende effekt, Sung et al. 1977.

Akupunktur øger smertetærsklen, Andersson et al. 1973. Anvendelse af punktet LI-4 i tandrelaterede smerter er uvirksom, Taub et al. 1979.

Akupunktur skal gives før indgivelse af lokalbedøvelse, Ekblom et al. 1991.


Indledning

Med moderne lokalanæstesimidler, er anvendelsen af akupunktur som primær analgetika yderst begrænset.

Naturligvis findes der også mange udmærkede midler for postoperative smerter, men på dette punkt har akupunktur noget at tilbyde.

Mængden af tilgængelig litteratur er ikke overvældende, men resultaterne er overbevisende.

Øreakupunktur har blandt andet været forsøgt, Michalek-Sauberer 2007, men det viste ingen effekt på postoperative smerter, hvad man egentlig heller ikke ville forvente.

Teorierne og forståelsesmekanismen ved øreakupunktur er svær at indpasse i vort videnskabelige verdensbillede.

Der findes to oversigtsartikler.

Den ene tilkendegiver klart, at akupunktur kan være virksom ved postoperative smerter, Lee et al. 2000.

Den anden oversigtsartikel er lidt mere uklar, Chernyak et al 2005.

I et enkelt tilfælde, i en ellers veldesignet undersøgelse vedrørende akupunkturs effekt på postoperative smerter, fandt man en manglende effekt ved fjernelse af 3. molar, Ekblom et al. 1991.

Imidlertid kan man delvis forklare dette negative fund, idet akupunkturen blev givet efter patienten havde fået en lokalbedøvelse.

Det er vist i flere arbejder, at et intakt perifert nervesystem er en forudsætning for en effekt af akupunktur, og ved at have givet lokalbedøvelsen først, har man jo forhindret, at de smertebremsende impulser, der formidles via A-δ-fibrene, ikke har været i stand til at nå 2. lag af baghornet, Melzack et al. 1965

I to veldesignede undersøgelser var man i stand til at påvise, at tiden efter en operation, til patienten havde behov for smertestillende medicin, var 2½ gange længere efter akupunktur i forhold til patienter, der ikke havde fået akupunktur, Lao 1999 & 1995.

I en undersøgelse af Taub et al. 1979 kunne man vise, at akupunktur i punktet LI-4 ingen smertestillende effekt havde.

Endelig kunne Sung et al. 1977 vise, at akupunktur havde en smertestillende effekt på højde med kodein.

Referencer

Michalek-Sauberer A, Heinzl H, Sator-Katzenschlager SM, Monov G, Knolle E, Kress HG. Perioperative auricular electroacupuncture has no effect on pain and analgesic consumption after third molar tooth extraction. Anesth Analg. 2007 Mar;104(3):542-7.

Chernyak GV, Sessler DI. Perioperative acupuncture and related techniques. Anesthesiology 2005;102:1031-49.

Lee TL. Acupuncture and chronic pain management. Ann Acad Med Singapore 2000;29(1):17-21.

Lao L, Bergman S, Hamilton GR, Langenberg P, Berman B. Evaluation of acupuncture for pain control after oral surgery: a placebo-controlled trial. Arch Otolaryngol Head Neck Surg. 1999;125(5):567-72.

Lao L, Bergman S, Langenberg P, Wong RH, Berman B. Efficacy of Chinese acupuncture on postoperative oral surgery pain. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod. 1995;79(4):423-8.

Ekblom A, Hansson P, Thomsson M, Thomas M. Increased postoperative pain and consumption of analgesics following acupuncture. Pain 1991;44:241-7.

Taub HA, Mitchell JN, Stuber FE, Eisenberg L, Beard MC, McCormack RK. Analgesia for operative dentistry: a comparison of acupuncture and placebo. Oral Surg Oral Med Oral Pathol. 1979;48(3):205-10.

Sung YF, Kutner MH, Cerine FC, Frederickson EL. Comparison of the effects of acupuncture and codeine on postoperative dental pain. Anesth Analg. 1977 Jul-Aug;56(4):473-8.

Andersson SA, Ericson T, Holmgren E, Lindqvist G. Electro-acupuncture and pain threshold. Lancet. 1973 Sep 8;2(7828):564.

Melzack R. Wall PD. Pain mechanism: a new theory. Science. 1965; 150: 971-9

 

Anxiety og odontofobi


Factbox

Øreakupunktur synes at have en effekt på angst i forbindelse med tandbehandling, Karst et al. 2007.

Almindelig akupunktur synes at have en effekt på angst i forbindelse med tandbehandling, Rosted og Bundgaard 2003. Rosted et al. 2010.


Indledning

Odontofobi er et stort problem for mange patienter.

I en undersøgelse af Kleinknecht et al. 1973 fandt man at 5-6% af befolkningen led af odontofobi.

I Norden er det estimeret, at 600.000 patienter lider af så svær tandlægeskræk, at de ikke går til tandlæge, Kvale et al. 2003.

Herud over antages det, at 1,7 millioner lider af så alvorlig tandlægeskræk, at de kun med den største overvindelse besøger tandlægen.

Litteraturen på området er mere end sparsomt, således foreligger der kun to arbejder samt en enkelt oversigtsartikel.

I en undersøgelse af Rosted et al. 2010, kunne man vise, blandt 20 patienter en reduktion i den gennemsnitlige BAI score fra 26,5. der repræsenterer en moderat til svær angst, til 11,5, der repræsenterer en minimal angst.

Den planlagte behandling kunne i øvrigt gennemføres hos alle 20 patienter.

I en undersøgelse blev 67 patienter, der skulle have en ekstraktion, allokeret til; a) øreakupunktur, b) intranasal midazolam, c) placeboakupunktur eller d) ingen behandling med det formål at reducere angsten, Karst et al. 2007.

Angsten blev vurderet før ekstraktionen og 30 minutter efter.

Hos patienterne i øreakupunkturgruppen og i midazolam gruppen fandtes en signifikant reduktion af angsten 30 minutter efter ekstraktionen.

Der fandtes ingen forskel mellem de to grupper.

I en oversigtsartikel af Jorm et al. 2004, konkluderer man, at der er en Gruppe II Evidens for anvendelse af akupunktur ved behandling af angst.

Imidlertid er dette udsagn udelukkende baseret på et enkelt arbejde.

I en pilot undersøgelse af Rosted og Bundgaard 2003 blev 10 patienter, der led af så svær odontofobi, behandlet med akupunktur.

Odontofobien var så svær at det hos 8 ud af 10 patienter var umuligt at gennemføre en simpel tandbehandling.

En uge senere fik patienterne akupunktur, og det var nu muligt at gennemføre den planlagte tandbehandling hos alle 10 patienter.

Patienterne blev også vurderet på en BAI scala og en VAS skala for både patienten og tandlægen.

Videnskabeligt set fandtes en signifikant effekt hos 8 ud af 10 patienter.

Referencer

Rosted P, Bundgaard M, Gordon S, Pedersen AM. Acupuncture in the management of anxiety related to dental treatment: a case series. Acupunct Med. 2010 Mar;28(1):3-5.

Karst M, Winterhalter M, Münte S, Francki B, Hondronikos A, Eckardt A, Hoy L, Buhck H, Bernateck M, Fink M. Auricular acupuncture for dental anxiety: a randomized controlled trial. Anesth Analg. 2007 Feb;104(2):295-300.

Jorm AF, Christensen H, Griffiths KM, Parslow RA, Rodgers B, Blewitt KA. Effectiveness of complementary and self-help treatments for anxiety disorders. Med J Aust. 2004 Oct 4;181(7 Suppl):S29-46. Review.

Kvale G, Klingberg G, Moore R, Tuuti H. Hva er tannlegeskrekk, og hvordan kan den diagnosticeres? Tandlægebladet 2003; 107(1): 8-14.

Rosted P, Bundgaard M. Anvendelsen af akupunktur ved behandling af odontofobi – en audit. Tandlægebladet 2003; 107(15): 1160-4.

Luo H, Jia Y, Feng X, Zhao X, Tnag LC. Advanced clinical research on common mental disorders with computer controlled electroacupuncture treatment. Neurochem Clin Applic 1995; 363: 109-22.

Han JS. Electroacupuncture: an alternative to antidepressants for treating affective diseases? Int J Neurosci 1986; 29: 79-92.

Kleinknecht RA, Klepac RK, Alexander LD. Origins and charecteristics of fear of dentistry. JADA 1973; 86. 842-8.

 

Brækrefleksen


Factbox

Akupunktur kan kontrollere brækrefleksen hos 80% af patienter med svær brækrefleks, Rosted og Bundgaard 2006.

Det er vist at akupunktur i, både punktet CV-24 og punktet PC-6 kan kontrollere brækrefleksen, Rösler et al. 2003, Lu et al 2000.

Vi har ingen viden om punktet CV-24 eller punktet PC-6 er bedre end det andet. Vi har heller ingen viden om de to punkter har en synergistisk effekt Varigheden af behandlingen er ukendt, men det er en klinisk erfaring, at nålen skal blive in situ under hele tandbehandlingen.


Indledning

En udtalt brækrefleks er et stort problem i mange sammenhænge, specielt i tandlægeverdenen, hvor en udtalt brækrefleks kan nødvendiggøre en generel anæstesi for at gennemføre en tandbehandling.

Således viste en undersøgelse af Sewerin 1984, at 13% af patienterne udviste en svær brækrefleks i forbindelse med røntgenundersøgelse.

Også på dette område er litteraturen sparsom, således fandtes der kun fem arbejder og ingen oversigtsartikler.

En kontrolleret undersøgelse af 45 patienter, der skulle have indsat et instrument i munden for at sikre frie luftveje i forbindelse med en anden undersøgelse beskrives af Mitchhell et al. 2008.

Patienterne fik enten akupunktur eller placeboakupunktur i et punkt på hagen med en ikke invasiv teknik.

I både akupunkturgruppen og gruppen, der fik placeboakupunktur fandtes en signifikant effekt på brækrefleksen vurderet på Gagging Severity Index (GSI).

Forfatterne konkluderer, at akupunktur tilsyneladende udelukkende har en placebo effekt ved behandling af brækrefleksen.

Imidlertid kan den manglende forskel i de to grupper utvunget tilskrives den anvendte teknik, idet nålen blev fjernet inden man indsatte instrumentet i munden.

Klinisk erfaring har vist, at nålen skal forbive in situ under det påtænkte indgreb.

Påvirkningen af akupunktur på brækrefleksen blev beskrevet af Rosted og Bundgaard 2006.

Patienterne, der indgik i undersøgelsen, var alle patienter, der ved tidligere lejlighed ikke havde accepteret at få taget et aftryk til en overmundsprotese.

Patienterne blev vurderet på et Gagging Severity Index (GSI) og et Gagging Prevention Index (GPI).

Patienterne fik, umiddelbar før tandlægen tog aftrykket, akupunkttur i punktet CV-24.

Der fandtes en total forbedring på 51% vedrørende GSI og 55% for GPI.

Hvor patienterne tidligere ikke havde accepteret, at tandlægen tog et aftryk, accepterede 81% af patienterne nu denne procedure.

De resterende 19% kunne fortsat ikke acceptere proceduren.

I en interessant undersøgelse af Rösler et al. 2003 blev 41 patienter, der skulle have foretaget en transeosophagal ekkocardiografi behandlet med enten akupunktur i punktet PC-6 eller superficiel needling på et punkt på kinden.

Der fandtes en signifikant reduktion af brækrefleksen (p=0,03) i gruppen der fik akupunktur i PC-6 sammenlignet med gruppen der fik akupunktur på kinden.

I en ukontrolleet undersøgelse af Fiske et al. 2001, anvendtes øreakupunktur til a behandle 10 patienter med svær brækrefleks.

Patienterne blev evalueret via GSI og GPI,og der fandtes en komplet kontrol af brækrefleksen i 8 af patienterne.

Hos de øvrige fandtes kun en marginal forbedring.

I en undersøgelse af Lu et al. 2000 vurderes effekten af PC-6 på brækrefleksen.

109 patienter blev allokeret til fire grupper.

Den første gruppe fik enten akupunktur i PC-6 eller i et ikke-akupunkturpunkt i nærheden, suppleret med elektrisk stimulation.

I den anden gruppe fik patienterne enten akupunktur i PC-6 eller akupressur, enten manuelt eller via et Sea-band.

I den tredie gruppe fik patienterne den samme behandling som nævnt under gruppe 2 suppleret med en kombination af N20 og midazolam .

Forfatterne fandt en signifikant effekt på brækrefleksen efter akupunktur af punktet PC-6.

Referencer

Mitchell J, Jeffrey S, Lochhead V. Use of acupuncture to reduce gagging during the insertion of an oral aitway. Anaethesia 2008;63(12)1389-90.

Rosted P, Bundgaard M, Fiske J, Pedersen AM. The use of acupuncture in controlling the gag reflex in patients requiring an upper alginate impression: an audit.Br Dent J. 2006 Dec 9;201(11):721-5; discussion 715.

Rösler A, Otto B, Schreiber-Dietrich D, Steinmetz H, Kessler KR. Single-needle acupuncture alleviates gag reflex during transesophageal echocardiography: a blinded, randomized, controlled pilot trial. J Altern Complement Med. 2003 Dec;9(6):847-9.

Fiske J, Dickinson C. The role of acupuncture in controlling the gagging reflex using a review of ten cases.Br Dent J. 2001 Jun 9;190(11):611-3.

Brodal P. Sentralnervesystemet. Universitetsforlaget, Oslo. 3. udgave. 2001.

Somri M. Vaida S.J. Sabo E. Yassain G. Gankin I. Gaitini L.A. Acupuncture versus ondansetron in the preventing of postoperative vomiting. Anaesthesia. 2001; 56: 927-932.

Lu DP, Lu GP, Reed JF 3rd.Acupuncture/acupressure to treat gagging dental patients: a clinical study of anti-gagging effects. Gen Dent. 2000 Jul-Aug;48(4):446-52.

Stux G, Pomeranz B. Acupuncture textbook and atlas. Springer-Verlag. Berlin; 1987.

Han JS. Electroacupuncture: an alternative to antidepressants for treating affective diseases? Intern J Neuroscience. 1986; 29: 79-92.

Sewerin I. Gagging in dental radiography. Oral Surg Oral Med Oral Pathol. 1984 Dec;58(6):725-8.

 

Xerostomi


Factbox

Akupunktur synes at have en effekt på xerostomi uanset genesen, List et al 1998, Blom et al. 1992, 1997.

Akupunktur synes at have en langvarig effekt på xerostomi, Blom et al. 1997. Forudsætningen for en effekt er, at der er aktivt kirtelvæv tilstede.

Akupunktur øger den lokale blodgennemstrømning, Blom et al. 1993.


Indledning

Xerostomi er mundtørhed af forskellig genese, hvor blandt andet Sjögrens syndrom, både primær og sekundær, indgår.

Sjögrens syndrom er defineret som en kronisk inflammatorisk autoimmun sygdom med eller uden generaliseret bindevævslidelse.

Hertil kommer både medicin- og strålebehandlet xerostomi.

Xerostomi under enhver form giver en nedsat spytsekretion og på længere sigt påvirker det tandstatus, Pedersen et al. 1998.

Effekten af akupunktur på salivaproduktionen hos 20 raske forsøgspersoner blev undersøgt af Deng et al. 2008 i et kontrolleret cross over design.

Ligeledes blev der i forbindelse med akupunkturbehandling foretaget functional magnetic resonance imaging (fMRI).

Unilateral akupunkturbehandling viste en bilateral aktivitet i insulaområdet samt en øget saliva produktion.

Der skete intet i placebogruppen.

I en undersøgelse med 12 patienter lidende af stråleinduceret xerostomi, blev patienterne allokeret til enten rigtig akupunktur eller placeboakupunktur, Cho et al. 2008.

Forfatterne fandt en lille, men ikke signifikant forskel på grupperne.

Imidlertid fandtes en markant forøgelse af den ustimulerede salvia stimulation i gruppen, der fik rigtig akupunktur.

En metaanalyse af Jedel 2005 var i stand til at identificere 3 arbejder, omhandlende anvendelsen af akupunktur ved xerostomi.

To af arbejderne var af dårlig kvalitet og 1 arbejde af god kvalitet.

Et af abejderne viste et positivt resultat, mens de to andre arbejder gav et usikkert resultat, og forfatteren angiver, at der ikke er evidens for anvendelse af akupunktur ved xerostomi.

I et arbejde af Johnstone et al. 2002, blev 50 patienter med stråleinduceret xerostomi behandlet med øreakupunktur.

Patienterne blev vurderes ved hjælp af Xerostomia inventory (XI), og som et positivt resultat var defineret en forbedring på 10%.

Forfatterne fandt en forbedring hos 70% af patienterne.

Imidlertid synes en effekt på 10% usædvanlig lav.

I en undersøgelse af List et al. 1998 blev 20 patienter lidende af primær Sjögrens syndrom allokeret til enten akupunktur eller inaktiv behandling.

Der fandtes en signifikant øgning af den stimulerede saliva produktion.

Blom et al. 1997 beskriver i sin undersøgelse resultatet af 38 patienter med stråleinduceret xerostomi.

Patienterne bliev allokeret til enten rigtig akupunktur eller superficiel needling.

Ved undersøgelsens afslutning kunne man notere en signifikant forbedring i behandlingsgruppen på 68%, mens man i den superficielle needlingsgruppe kunne notere en forbedring på 50%.

Ligeledes kunne noteres en fortsat effekt på 50% 12 måneder efter behandlingens ophør i begge grupper i forhold til startværdien.

At der kun var så lille forskel på de to grupper kan utvunget forklares ved det faktum, at begge grupper fik akupunktur, den ene gruppe fik dyb akupunktur, den anden gruppe fik superficiel needling.

I en interessant undersøgelse af Blom et al. 1993 målte man den lokale blodgennemstrømning før, under og efter akupunktur i lokale punkter i ansigtet hos patienter, der led af xerostomi.

I behandlingsgruppen fandtes en signifikant øgning af blodgennemstrømningen, mens der ikke skete nogen ændring i gruppen der fik superficiel needling.

Dette er en interessant observation, da den viser, at dyb needling har en påvirkning på blodgennemstrømningen, mens superficiel needling ikke påvirker blodgennemstrømningen.

I et pilot studie af Blom et al. 1992 blev 21 patienter med xerostomi allokeret til enten akupunktur eller placebo behandling.

I akupunkturgruppen fandtes en mindst en-årig forbedring af spytsekretionen, mens man kun fandt en kortvarig effekt i kontrolgruppen.

Referencer

Deng G, Hou BL, Holodny AI, Cassileth BR. Functional magnetic resonance imaging (fMRI) changes and saliva production associated with acupuncture at LI-2 acupuncture point: a randomized controlled study. BMC Complement Altern Med. 2008 Jul 7;8:37.

Cho JH, Chung WK, Kang W, Choi SM, Cho CK, Son CG. Manual acupuncture improved quality of life in cancer patients with radiation-induced xerostomia. J Altern Complement Med. 2008 Jun;14(5):523-6.

Jedel E. Acupuncture in xerostomia–a systematic review. J Oral Rehabil. 2005 Jun;32(6):392-6.

Johnstone PA, Peng YP, May BC, Inouye WS, Niemtzow RC. Acupuncture for pilocarpine-resistant xerostomia following radiotherapy for head and neck malignancies. Int J Radiat Oncol Biol Phys. 2001 Jun 1;50(2):353-7.

Dawidson I, Angmar-Mânsson B, Blom M, Theodorsson E, Lundeberg T. Sensory stimulation (acupuncture) increases the release of calcitonin gene-related peptide in the saliva of xerostomia sufferers. Neuropeptides. 1999 Jun;33(3):244-50.

Dawidson I, Angmar-Månsson B, Blom M, Theodorsson E, Lundeberg T. Sensory stimulation (acupuncture) increases the release of vasoactive intestinal polypeptide in the saliva of xerostomia sufferers. Neuropeptides. 1998 Dec;32(6):543-8.

Dawidson I, Blom M, Lundeberg T, Theodorsson E, Angmar-Månsson B. The influence of sensory stimulation (acupuncture) on the release of neuropeptides in tha saliva of healthy subjects. Life Scinc 1998;63(8):659-74.

Pedersen AM, Reibel J, Nauntofte B. Sjögrens syndrom. Månedsskrift Praktisk Lægegerning 1998;76: 327-338.

List T, Lundeberg T, Lundström I, Lindström F, Ravald N. The effect of acupuncture in the treatment of patients with primary Sjögren’s syndrome. A controlled study. Acta Odontol Scand. 1998 Apr;56(2):95-9.

Dawidson I, Blom M, Lundeberg T, Angmar-Månsson B. The influence of acupuncture on salivary flow rates in healthy subjects. J Oral Rehabil 1997;24:204-8.

Dawidson I, Blom M, Lundeberg T, Theodorsson E, Angmar-Månsson B. Neuropeptides in the saliva of helathy subjects. Leife Scinc 1997;60:269-78.

Blom M, Dawidson I, Fernberg JO, Johnson G, Angmar-Månsson B. Acupuncture treatment of patients with radiation-induced xerostomia. Eur J Cancer B Oral Oncol. 1996 May;32B(3):182-90.

Blom M, Lundeberg T, Dawidson I, Angmar-Månsson B. Effects of local blood flux of acupuncture stimulation used to treat xerostomis in patients suffering from Sjögren’s syndrome- J Oral Rehabil 1993;20:541-8.

Blom M, Dawidson I, Angmar-Månsson B. The effect of acupuncture on salivary flow rates in patients with xerostomia. Oral Surg Oral Med Oral Pathol. 1992 Mar;73(3):293-8.

 

Der er lukket for kommentarer.