Akupunktur og urologi

Akupunktur og urologi

Palle Rosted

Indledning

Som vanligt tager denne oversigtsartikel udgangspunkt i en Medline- søgning foretaget i november 2008.

Som søgeord anvendtes primært acupuncture and urology.

For at sikre en rimelig kvalitet er søgningen limiteret til RCT, oversigtsartikler, kliniske undersøgelser og metaanalyser.

Ligeledes er søgningen limiteret til dansk, svensk, norsk, engelsk og tysk.

Der er i alt inkluderet 28 arbejder i denne artikel.

Blæreproblemer, som fx inkontinens, trang til blæretømning, overaktiv blære, cystitis og urinvejsinfektioner, er et stort problem i almen praksis.

Således er det estimeret, at mere end 33% af kvinder omkring og efter menopausen lider heraf, Christofi et al. 2007.

Mange forskellige behandlingstiltag, bl.a. akupunktur, har været forsøgt med vekslende held.

I det efterfølgende vil evidensen for anvendelse af akupunktur ved urologiske lidelser blive gennemgået.

Referencer

Christofi N, Hextall A. An evidence-based approach to lifestyle interventions in urogynaecology. Menopause Int. 2007 Dec;13(4):154-8.

 

 


 

Recidiverende urinvejsinfektioner

Fact box
Cochrane:
Der foreligger ingen review

 

Akupunktur synes at kunne reducere hyppigheden af recidiverende urinvejsinfektioner.

Akupunktur synes at have en indvirkning på patientens residualurin.

Der synes at være belæg for anvendelse af punkter beliggende i såvel sympaticus- som parasympaticus-segmenterne.

Urinvejsinfektioner forekommer hos både mænd og kvinder. Således er urinvejsinfektioner årsag til 3.5% af alle henvendelser til alment praktiserende læge. Der er en markant overhyppighed blandt kvinder idet forholdet er 1:100.’

I langt de fleste tilfælde er urinvejsinfektioner lette at behandle med antibiotika.

Imidlertid er der en lille procentdel af især kvinder, der lider af recidiverende urinvejsinfektioner, hvilket i værste fald kan resultere i kontinuerlig antibiotikabehandling, Hunskår et al. 1997 .

I en undersøgelse af Alraek et al. 2002 blev 100 patienter med recidiverende urinvejsinfektioner randomiseret til akupunktur eller ingen behandling.

Patienterne i behandlingsgruppen blev behandlet to gange om ugen i 4 uger.

I gruppen der fik akupunktur fandtes ingen urinvejsinfektioner hos 73% af patienterne de følgende 6 måneder.

I gruppen, der ingen behandling fik, fandtes 52% at være symptomfri i samme periode.

I observations-perioden fandtes den ubehandlede kontrolgruppe at have dobbelt så mange urinvejsinfektioner som behandlingsgruppen (p=0.05).

Ligeledes fandtes i behandlingsgruppen en 50% reduktion af deres redisualurin i forhold til den ubehandlede gruppe (p=0.01), hvor der ingen ændring fandtes i residualurinen i forhold til startværdien.

Punktvalget er imidlertid noget uklart. Behandleren kunne tilsyneladende vælge fra en pulje bestående af; CV-3, CV-4, BL-23, BL-28, KI-3, SP-6, SP-9, ST-36 og LR-3.

Imidlertid var behandleren i alle tilfælde tvunget til at vælge mellem CV-3 eller CV-4,hvad der ikke har den store betydning.

Anderledes forholder det sig med den næste valgmulighed, hvor behandleren var tvunget til at vælge mellem enten BL-23 eller BL-28.

Ved denne valgmulighed sker der noget fundamentalt, idet behandleren kan vælge mellem BL-23 (L2 segment), der påvirker sympaticus eller BL-28 (S2), der påvirker parasympaticus.

For at gøre det helt kaotisk, indeholder punkterne på ekstremiteten både punkter, der påvirker sympaticus (SP-9) og parasympaticus KI-3.

Mere klart er det fremstillet i undersøgelse af Aune et al. 1998, hvor 67 kvinder med recidiverende urinvejsinfektioner blev allokeret til en akupunkturgruppe med anvendelse af punkterne KI-3, CV-3, SP-9, SP-6, BL-23, LR-2 og LR-3, der både indeholder punkter, der kan påvirke sympaticus og parasympaticus.

Som kontrolgruppen blev patienterne behandlet med superficiel needling i punkter på abdomen, låret eller i læggen, altså punkter, der må formodes at have nogen effekt ved urinvejslidelser. Som en yderligere kontrol anvendtes en gruppe patienter, der ingen behandling fik.

I akupunkturgruppen fandtes 85% af kvinderne at være uden urinvejsinfektioner i den 6 måneders observationstid.

I placebogruppen, der fik superficiel needling, fandtes 58% at være uden symptomer i observationsperioden.

I gruppen, der ingen behandling fik, fandtes kun symptomfrihed hos 36%.

At man kunne vise en forbedring på 58% i gruppen, der fik superficiel needling skyldes utvivlsomt punktvalget samt at der blev anvendt en invasiv procedure inden for blærens innervations-område.

Referencer

 

 

  • Alraek T, Soedal LI, Fagerheim SU, Digranes A, Baerheim A. Acupuncture treatment in the prevention of uncomplicated recurrent lower urinary tract infections in adult women. Am J Public Health. 2002 Oct;92(10):1609-11.
  • Aune A, Alraek T, Huo L, Baerheim A. Can acupuncture prevent cystitis in women? Tidsskr Nor Laegeforen. 1998 Mar 30;118(9):1370-2. Norwegian.
  • Hunskår S. Almennmedisin 1997. Ad Notam Gyldendal Oslo.

 


Chronic pelvic pain Syndrome (CPPS) Prostatitis pelvic pain syndrome (PPPS) er en hyppig lidelse og angriber omkring 10% af mænd i alderen mellem 40-60 år.

Årsagen til lidelsen er ukendt og mange behandlingstiltag har været forsøgt med vekslende held, som fx antibiotika, NSAID og benzodiasepiner.

I de fleste tilfælde med kortvarig effekt.

Akupunktur har også været forsøgt, og de første resultater er lovende.


 

Fact box 
Cochrane: Der foreligger ingen review

 


Akupunktur synes at have en effekt ved CPPS

I en stor undersøgelse af Lee et al. 2008 blev 89 patienter med CPPS allokeret til enten akupunktur eller “placeboakupunktur og fik i alt 20 behandlinger,

I behandlingsgruppen blev punkterne CV-1, CV-4, SP-6 og SP-9 anvendt.

I placebogruppen blev nålene indsat superficielt 15 mm til venstre for det aktuelle punkt.

Ved en 24 ugers opfølgning fandtes en signifikant forskel hos 73% i behandlingsgruppen mod 47% i “placebogruppen”.

I en pilot undersøgelse af Capodice et al. 2007 blev 10 mænd, der ikke havde responderet på konventionel behandling, behandlet med dels kropsakupunktur i punkterne GB-41, LR-3, LI-4, SP-8 og SP-6 samt i ørepunkterne; Shen men, kidney, liver, lung og spleen.

Patienterne blev behandlet ugentligt i 6 uger.

Efter behandlingen fandtes en signifikant reduktion i såvel smerterne som de urologiske symptomer.

I en lignende undersøgelse af Chen et al. 2003 fandt man en gennemsnitlig forbedring på mere end 50% hos 83% af de ti forsøgspersoner, der deltog i undersøgelsen, efter 12 ugers behandling.

Patienterne blev vurderet på en Prostatitis Symptom Index (CPSI).

Samme resultater bliver beskrevet af Honjo et al. 2004 også med 10 patienter efter fem behandlinger i BL-33.

Referencer

  • Lee SW, Liong ML, Yuen KH, Leong WS, Chee C, Cheah PY, Choong WP, Wu Y, Khan N, Choong WL, Yap HW, Krieger JN. Acupuncture versus sham acupuncture for chronic prostatitis/chronic pelvic pain. Am J Med. 2008 Jan;121(1):79.e1-7.
  • Capodice JL, Jin Z, Bemis DL, Samadi D, Stone BA, Kapan S, Katz AE. A pilot study on acupuncture for lower urinary tract symptoms related to chronic prostatitis/chronic pelvic pain. Chin Med. 2007 Feb 6;2:1.
  • Honjo H, Kamoi K, Nya Y, Ukimura O, Kojima M, Kitakoji H, Miki T. Effects of acupuncture for chronic pelvic pain syndrome with intrapelvic venous congestion: premilinary results. Int J Urol 2004; 11(8): 607-12.
  • Chen R, Nikel JC. Acupuncture ameliorates symptoms in men with chronic prostatitis/chronic pelvic pain syndrome. Urologi 2003; 61(6):1156-9.

Effekten af akupunktur i forbindelse med litotripsi (stenknusning)

Nyre- og uretersten er en hyppig lidelse, og hvor man tidligere måtte fjerne stenene operativt, er man i dag i stand til at knuse stenene.

Imidlertid er denne procedure ikke helt smertefri, og man har i den forbindelse forsøgt akupunktur som smertestillende behandling med godt resultat.


Fact box
Cochrane: Der foreligger ingen review

 


Akupunktur synes at kunne reducere hyppigheden af recidiverende urinvejsinfektioner

Akupunktur synes at have en indvirkning på patientens residualurin

I en interesant undersøgelse af Resim et al. 2005 blev 35 patienter allokeret til enten elektroakupunktur eller medicinsk behandling bestående af tramadol og midazolam.

I akupunkturgruppen påbegyndtes behandlingen 30 minutter før stenknusningen.

Man fandt at antallet af shockbølger var større i gruppen, der havde fået medicinsk behandling i forhold til akupunkturgruppen.

Ligeledes fandt man, at smerteintensiteten bedømt på en VAS skala var markant lavere i akupunktur gruppen .

Patienterne blev behandlet med punkterne BL-20, BL-21, BL-22, BL-23 og BL-47, der alle ligger inden for nyrernes og ureters innervationsområde.

I en undersøgelse af 90 patienter der skulle have nyresten knust, fandt man en tilfredsstillende analgesi hos 93% af patienterne efter akupunktur, Rogenhofer et al. 2004.

Der blev givet akupunktur i punkterne LI-4, BL-23, BL-47, SP-6, LR-3 og GV-20.

I dette tilfælde er punktkombinationen mere baseret på tradition end logik.

Hvad angår punkterne BL-23 og BL-47 er det fornuftigt nok.

Ligeledes kan man argumentere for anvendelse af punktet GV-20, der er vist at have en afslappende effekt, Rosted og Bundgaard 2004.

Referencer

  • Resim S, Gumusalan Y, Ekerbicer HC, Sahin MA, Sahinkanat T. Effectiveness of electro-acupuncture compared to sedo-analgesics in relieving pain during shockwave lithotripsy. Urol Res. 2005 Aug;33(4):285-90. Epub 2005 Jun 22.
  • Rogenhofer S, Wimmer K, Blana A, Roessler W, Wieland WF, Filbeck T. Acupuncture for pain in extracorporeal shockwave lithotripsy. J Endourol. 2004 Sep;18(7):634-7.
  • Rosted P. Bundgaard M. Behandlingen af tandlægeskræk med akupunktur. Tandlaegebladet 2004; 108(10): 816-9.

Urininkontinens Inkontinens er et stort problem og det er anslået, at op til 30% lider heraf, specielt kvinder.

Lidelsen er vanskelig at behandle, men der synes at være evidens for, at akupunktur kan være virksom hos nogle patienter.


Fact box

Cochrane:
Konklusionen er ikke entydig, men akupunktur
synes at have en effekt

 


Der synes at være evidens for anvendelse af punktet BL-33 ved inkontinens

Akupunktur synes at have en indvirkning på blærekapaciteten

Der synes at være evidens for anvendelse af både punkter, der kan påvirke sympaticus og punkter, der kan påvirke parasympatius

I en cochrane analyse af Thomas et. al. 2008 af patienter med inkontinens i forbindelse med et stroke, identificerede man tre undersøgelser, der belyste problemet.

Konklusionen var ikke entydig, men der synes at være en reduktion i antallet af inkontinens efter akupunktur.

Effektiviteten af akupunktur på urininkontinens hos 13 patienter med inkontinens pga. beskadigelse af medulla spinalis beskrives af Honjo et al. 2000.

Som effektparameter anvendtes blærekapaciteten og graden af inkontinens.

Patienterne blev behandlet i punktet BL-33.

Hvad angår inkontinensen forsvandt den helt hos 15% af patenterne, og hos 46% af patienterne kunne man notere en mere end 50% forbedring.

Ligeledes fandtes en signifikant øgning af blærekapaciteten.

Man kan undre sig lidt over punktvalget, da punktet BL-33 er beliggende svarende til S3 segmentet, der jo svarer til blærens parasympatiske innervation (S2-S4).

For en umiddelbar betragtning synes det mere logisk at stimulere punkter svarende til blærens sympatiske innervation (L1-L3).

Imidlertid er punktet BL-33 angivet i flere af de refererede arbejder.

Bergström et al. 2000 behandlede 15 ældre kvinder med manuel akupunktur i punkterne BL-23, BL-31, BL-32, BL-33, SP-6, KI-3 og LI-11.

Som effektparameter anvendtes blandt andet Inco-test, hvor man vejer bleerne.

Der fandtes en signifikant forbedring i stort set samtlige effektparametre.

Når man analyserer punktvalget, må det ud over punktet LI-11 siges at være yderst relevant, da der også i denne behandling er anvendt både punkter, der påvirker sympaticus og punkter, der påvirker parasympaticus.

I en undersøgelse fandt man hos 22 ud af 26 patienter en signifikant øgning i blærekapaciteten og en nedsættelse i flow rate efter akupunktur af SP-6, mens man hos 26 andre patienter ingen effekt fandt efter akupunktur af ST-36 (Chang 1988).

Nålene blev i begge punkter indført til en dybde af 2-2½ cm og har påvirket segmenterne L4.

De forskellige resultater giver anledning til forundring: I begge grupper er der givet akupunktur i L4-dermatomet, og man måtte derfor forvente samme effekt af de to punkter.

En ældre undersøgelse belyser akupunktur’s påvirkning af detruserens closingpressure hos 15 patienter med stress-inkontinens, Kubista et al. 1975.

Trykket blev målt cystourethrometri, og patienterne fik akupunktur BL-57, ST-36, KI-11 og CV-6.

Som kontrol anvendtes 15 patienter, der ikke fik nogen behandling.

Hos samtlige patienter i akupunkturgruppen fandtes en signifikant øgning af detruserens closing pressure.

Disse fund eftervises i øvrigt i en senere og større undersøgelse af Kubista et al. 1976.

Hvis vi analyserer punktkombinationen, er den interessant og tankevækkende.

Således er BL-57 beliggende svarende til S2 altså blærens parasympatiske innervation, mens punktet KI-11 ligger i L2 segmentet hvilket svarer til blærens sympatiske innervation.

Hvad angår punkterne ST-36 og CV6 ligger de lige et segment over eller under blærens sympatiske innervation.

Umiddelbart ville man have forventet en behandling, der primært sigtede på at styrke den sympatiske innervation af blæren (L1-L3).

Imidlertid er det i urologien en erfaring, at man oftes får de bedste resultater, når man anvender en kombination af både punkter der har en påvirkning af sympaticus og parasympaticus.

Referencer

  • Thomas LH, Cross S, Barrett J, French B, Leathley M, Sutton CJ, Watkins C. Treatment of urinary incontinence after stroke in adults. Cochrane Database Syst Rev. 2008 Jan 23;(1):CD004462.
  • Honjo H, Naya Y, Ukimura O, Kojima M, Miki T. Acupuncture on clinical symptoms and urodynamic measurements in spinal-cord-injured patients with detrusor hyperreflexia. Urol Int. 2000;65(4):190-5.
  • Bergström K, Carlsson CP, Lindholm C, Widengren R. Improvement of urge- and mixed-type incontinence after acupuncture reatment among elderly women – a pilot study. J Auton Nerv Syst. 2000 Mar 15;79(2-3):173-80.
  • Chang P. L. Urodynamic studies in acupuncture for women with frequency, urgency and dysuria. J Urology 1998; 140: 563-6.
  • Kubista E, Altmann P, Kucera H, Rudelstorfer B. Electro-acupuncture’s influence on the closure mechanism of the female urethra in incontinence. Am J Chin Med (Gard City N Y). 1976 Summer;4(2):177-81.
  • Kubista E, Altmann P, Kucera H, Rudelstorfer B. The influence of electric acupuncture on the closing mechanism of the female urethra in cases of stressincontinence. Geburtshilfe Frauenheilkd. 1975. Sep;35(9):705-9. German.

Overaktiv blære er et symptomkompleks karakteriseret ved bydende vandladningstrang med eller uden inkontinens, ofte ledsaget af smerter.

Et stort amerikansk arbejde fandt, at prævalensen var 16% hos mænd og 17% hos kvinder.

Den hyppigste behandling er antikolinergika, men mange andre behandlinger har været forsøgt, herunder akupunktur, Rationel farmakterapi 2006.


Fact box
Cochrane: Der foreligger ingen review

Akupunktur synes at kunne reducere hyppigheden af inkontinens episoder og frekvensen af vandladninger

Akupunktur synes at være i stand til at øge blærekapaciteten

Akupunktur har samme effekt som antikolinergika

I en interessant undersøgelse blev 74 kvinder behandlet ugentligt i 4 uger for overaktiv blære, Emmons et al. 2005.
I behandlingsgruppem blev punkterne SP-6, BL-39, BL-28 og CV-4 anvendt.

I placebogruppen anvendtes punkter med det formål at slappe patienterne af.

Følgende punkter blev anvendt; GB-31, ST-36, BL-12 og CV-12, og her knækker filmen.

For det første er der ingen evidens for at ovennævnte punkter har en afslappende effekt.

For det andet er de anvendte segmenter ikke specielt velvalgte.

Således repræsenterer GB-31 L5 segmentet, ST-36 L4 segmentet, BL-12 Th2 segmentet og punktet CV-12 repræsenterer TH12 segmentet.

Det er vist at punkter som GV-20 og EX-6 eller GV-20 og EX-1 har en afslappende effekt, hvilket ville have været mere logisk.

Dette er formentlig medvirkende årsag til, at man i både testgruppen og i placebogruppen fandt en signifikant reduktion i antallet af inkontinensepisoder.

Imidlertid fandt man totalt set, at kvinderne i testgruppen havde en signifikant forbedring i blærekapaciteten, i urgency og frekvens af vandladningen i forhold til placebogruppen.

Kelleher et al. 1994 beskriver effekten af akupunktur ved irritabel bære hos 39 kvinder, der blev blev vurderet ved hjælp af uroflowmetri, cystometri og vidiocystourethrografi.

Patienterne blev allokeret til enten akupunktur eller oxybutynin behandling (parasympatholyticum).

I akupunkturgruppen fik patienterne akupunktur i punkterne; SP-6, ST36, CV-3, CV-4, BL-23 og BL-28.

Ved en efterfølgende urodynamisk undersøgelse fandtes en simultan øgning i blærekapaciteten og øget detrusorfunktion, efter begge behandlinger.

En klinisk undersøgelse viste, at 77% af 20 patienter, der led af idiopatisk detrusorinstabilitet, var symptomatisk helbredt efter 10-12 ugers behandling i punkterne BL-23, BL-28, GV-4, CV-4, CV-6 samt SP-6 (Philip et al. 1988).

Der var desværre ikke muligt at påvise objektive forandringer i patienternes cystogram.

Referencer

  • Farmakoterapi ved urininkontinens og/eller blæretømningsbesvær. Rationel farmakterapi 2006;April: 1-4
  • Emmons SL, Otto L. Acupuncture for overactive bladder: a randomized controlled trial. Obstet Gynecol. 2005 Jul;106(1):138-43.
  • Rosted P. Bundgaard M. Behandlingen af tandlægeskræk med akupunktur. Tandlaegebladet 2004; 108(10): 816-9.
  • Kelleher CJ, Filshie J, Burton G, Khullar V, Cardozo LD. Acupuncture and the treatment of irritative bladder symptoms. Acupun Med 1994: 12(1): 9-12.
  • Philip T. Shah P. J. R. Worth P. H. L. 1988. Acupuncture in the treatment of bladder instability. Br J Urology; 61: 490-3.

Nyresten

Symptomgivende nyresten er en ikke helt sjælden lidelse i almen praksis.
Således er det vist, ca. 10% af alle mænd og 4% af kvinder får urolithiasis.

Heraf får mellem 60% og 80% det adskillige gange.
Således er det vist, at incidensen i Norge er 2 per 1000 indbygger per år.

Symptomerne er lette at behandle med NSAID, simple eller stærke analgetika.
Selv om akupunktur formentlig ikke er det første man vil gribe til, har teknikken faktisk vist sig at være effektiv.


Fact box
Cochrane: Der foreligger ingen review

Akupunktur synes at kunne kontrollere smerterne ved et akut nyrestensanfald i løbet af få minutter

Der synes at være holdepunkter for at behandlingen skal gives segmentalt

I en kontrolleret undersøgelse blev to forskellige akupunkturteknikker sammenlignet ved behandlingen af nyrestenskolik (Ju et al. 1997).

I testgruppen blev der anvendt punkter beliggende mellem midtlinjen og Bladdermeridianen på niveau med L1 og L2.

Desuden blev punkterne BL-44, BL-45 og BL-53 anvendt.

I kontrolgruppen anvendte man punkter som BL-23, GB-25, ST-25, BL-25, SP-9 og BL-53.

I testgruppen fandt man en effekt på 61,8%, mens man i kontrolgruppen kun fandt en effekt på 51,7%.

Forskellen er bemærkelsesværdig, da der blev anvendt punkter stort set inden for de samme segmenter i begge grupper.

Måske kan forklaringen findes i antallet af patienter i grupperne, idet der var 21 patienter i testgruppen og 15 patienter i kontrolgruppen.

Behandlingen af nyrestenskolik hos 38 patienter bliver også beskrevet af Yutan et al. 1993.

Forfatterne angiver en 100% effekt hvad angår smerterne, i de fleste tilfælde efter 3-5 minutter.

Der blev anvendt punkter i BL-44 og BL-45, der ligger inden for nyrenes innervation, Th12 og L1 I en undersøgelse blev effekten af akupunktur i punkterne BL-21, BL-25, BL-45, BL-47 og Ex-B, som er et ekstrapunkt beliggende mellem midtlinjen og Bladdermeridianen i Th12 segmentet, sammenlignet med Avafortan (kan sammenlignes ned Buscopan), hos 38 patienter med nyresten (Lee et al. 1992).

Patienterne blev random allokeret til en af de to behandlingsformer.

Hvis smerterne fortsat var til stede 1 minut efter indsættelse af nålene, blev behandlingen suppleret med elektroakupunktur på 3 Hz.

Af de 22 patienter, som fik akupunktur, blev 86,4% smertefri, mens dette kun var tilfældet for 62,5% af patienterne, som fik Avafortan.

Man fandt ingen objektiv ændring af stenenes lokalisation i en 2 timers observationsperiode.

Referencer

  • Hunskår S. Almennmedisin 1997. Ad Notam Gyldendal Oslo.
  • Ju Y, Tan Q, Liang X, Liu Y. A comparative study on the treatment of upper urinary tract calculus with an improved acupuncture protecol. Am J Acupunct 1997:25(4):241-9.
  • Yutan L, Fei X, Xibin L. An improved acupuncture method for the successful treatment of renal colic due to urolithiasis. Am J Acupunct 1993. 21(4):323-6.
  • Lee YH, Lee WC, Chen MT, Huang JK, Chung C, Chang LS. Acupuncture in the treatment of renal colic. J Urol. 1992 Jan;147(1):16-8.

Enuresis nocturna Blæreproblemer kan også være et problem i barnealderen.

Således angives enuresis nocturna at ramme 15-20% af 5-årige.

Hos 2% kan lidelsen persistere til voksenalderen, Glazener et al. 2005.

Enuresis er af polymorf genese, hvori stress naturligvis er en væsentlig komponent. Der synes ikke at være nogen organisk lidelse til grund for problemet. Mange behandlinger har været forsøgt herunder akupunktur, der synes at have en god effekt.


Fact box
Cochrane: Der synes at være sparsom evidens for anvendelsen af
akupunktur ved behandlingen af enuresis nocturna

Der synes at være belæg for anvendelse af punktet BL-33 ved behandling af enuresis nocturna, altså en påvirkning af parasympaticus

Ligeledes synes der at være evidens for en kombination af punkter der både kan påvirke sympaticus og parasympaticus

Der synes at være evidens for en øgning af blærekapaciteten efter akupunktur

Effekten af akupunktur på enuresis nocturna blev vurderet i en oversigtsartikel af Bower et al. 2005.

Det var muligt at identificere 11 undersøgelser, men pga. heterogeniteten i refererede arbejder, var det ikke muligt at fremsætte en endelig konklusion.

Imidlertid synes der at være nogen evidens for effekten af akupunktur.

I en Cochrane analyse af Glazener et al. 2005 angives det, at der en lille evidens for anvendelse af akupunktur ved enuresis nocturna.

I en interessant undersøgelse af Honjo et al. 2002 fik 15 patienter med euresis nocturna akupunktur i punktet BL-33 svarende til 3. sacral foramen.

Som effekt parameter anvendtes antallet a “våde” nætter samt ændring i blærekapasiteten.

Hvad angår de “våde” nætter fandtes en reduktion på 40% efter behandlingens ophør og en yderligere forbedring til 47% 2 måneder efter behandlingens ophør.

Hos 6 af de 15 patienter fandtes en signifikant øgning af blærekapaciteten.

Forfatterne angiver den øgede blærekapacitet som en mulig årsag til reduktionen af enuresis episoder.

Serel et al. 2001 beskriver resultatet af akupunktur hos 50 børn med enuresis nocturna.

Som effektparameter blev anvendt antal procent af tørre nætter.

Efter 6 måneders behandling fandtes at 86% af patienterne var helt tørre om natten.

10% var tørre 80% af nætterne.

Imidlertid bør man nok tage dette resultat med forbehold, da der ikke er nogen kontrolgruppe.

I en meget interessant undersøgelse af Minni et al. 1990 beskrives effekten af akupunktur på 20 børn med enuresis nocturna, der var karakteriseret ved ukontrollerede kontraktioner af detrusormusklen.

Hos 16 af de 20 børn fandtes 30 minutter efter akupunkturbehandlingen, en øgning i intensiteten og hyppigheden af de ukontrollerede detrusor- kontraktioner.

Efter 60 minutter var intensitet og frekvens af kontraktionerne reduceret og efter 24 timer var de praktisk taget forsvundet.

Totalt set fandtes et ophør af enuresis symptomerne hos 11 af børnene og en delvis forbedring hos 7 af børnene.

Som behandling blev der initialt anvendt punkterne; CV-4, SP-6, SP-10.

Hos de børn, der kun havde nogen eller ingen effekt af behandlingen, blev behandlingen suppleret med punkterne BL-23 og BL-28, hvilket øgede effekten markant.

Hvis vi analyserer punktkombinationen i den første behandling, påvirker de udelukkende sympaticus (L1-L3). Ved at supplere med punktet BL-28 (S2) har man således påført en parasympatisk komponent.

Referencer

  • Bower WF, Diao M, Tang JL, Yeung CK. Acupuncture for nocturnal enuresis in children: a systematic review and exploration of rationale. Neurourol Urodyn. 2005;24(3):267-72.
  • Glazener CM, Evans JH, Cheuk DK. Complementary and miscellaneous interventions for nocturnal enuresis in children. Cochrane Database Syst Rev. 2005 Apr 18;(2):CD005230.
  • Honjo H, Kawauchi A, Ukimura O, Soh J, Mizutani Y, Miki T. Treatment of monosymptomatic nocturnal enuresis by acupuncture: A preliminary study. Int J Urol. 2002 Dec;9(12):672-6.
  • Serel TA, Perk H, Koyuncuoğlu HR, Koşar A, Celik K, Deniz N. Acupuncture therapy in the management of persistent primary nocturnal enuresis–preliminary results. Scand J Urol Nephrol. 2001 Feb;35(1):40-3.
  • Minni B, Capozza N, Creti G, De Gennaro M, Caione P, Bischko J. Bladder instability and enuresis treated by acupuncture and electro-therapeutics: early urodynamic observations. Acupunct Electrother Res. 1990;15(1):19-25.

 

Der er lukket for kommentarer.